Videre fra Dominica

…stadigt ømme -og nu også blanket af!

Lørdag d. 8/4

Av, av, av. Det gør stadig ondt i benene, men vist også lidt i hovedet. Langsomt kom der liv på båden. Børnene sov meget længe, mens dem over 26 gjorde klar til en flodsejlads. Kl. blev 1000, men Jeffrey dukkede ikke op. Lidt senere sendte han en afløser, som sagde, at Jeff ikke havde det så godt. Af sted tog så Kristine, Henrik, Estrid, Jesper og Preben. De kom tilbage godt et par timer senere, og de havde været meget glade for turen op ad Indian River. Turen er ret kort, men man føler sig virkelig hensat til Amazonas eller i hvert fald noget der ligner. Og så var er der en bar øverst oppe ad flodløbet, hvor de havde en sikker kur mod tømmermænd, og Jesper købte straks en flaske.

Efter turen blev Estrid i land for at anmelde tyveri af tegnebogen og kom først tilbage flere timer senere. Det havde vist været en meget omstændelig affære, men Jeff havde hjulpet, og sejlede hende til sidst endelig ud igen. Pungen var blevet fundet. Den var dog tømt for penge, og dankortet var bøjet.

Jesper, Preben, Dirk, Sigurd, Gitte og Carsten sejlede ud på eftermiddagen sammen med skipper ind for at se lidt på byen og proviantere lidt. Efter at have ledt efter en åben internetcafé i over en time opdagede vi, at Papa’s Bar and Restaurant, som vi gik igennem, da vi havde fortøjet dinghy’en, havde to computere.

Tilbage på båden duftede det allerede fra pantry’et. Forkahytholdet, som består af Estrid, Jesper og Sigurd, stod for aftensmaden, d.v.s. Estrid lavede maden, og den var selvfølgelig god. Det blev en meget stille lørdag aften om bord. Ingen havde nogen særlig lyst til bytur, og de fleste var i køjen inden 2200.

Søndag d. 9/4

Stille morgen. Boat boy Christian kom igen forbi med baguettes til morgenmaden. Det er fint med et sejlende brødudsalg. Kristine og Henrik blev hentet lidt efter 0900 for at tage ud og dykke ved Cabrits, lidt nord for hvor vi ligger. Der er virkelig søndagsstemning om bord. Først hen mod middag er alle oppe.
Skipper kaster sig dog tidligt over toilettet eller rettere sagt den nye toilettank. Den løber hele tiden fuld, selv når vi ikke bruger den, så noget må gøres. Y-ventilen afmonteres og udskiftes – den gamle kunne slet ikke lukke. Vi skal nok overveje at benytte en bedre ventil.

Snart hiver Dirk bommen ud til siden, så vi kan komme til at springe ud – Carsten endte vist med et par røde lår – men ellers gik det fint, og det er sjovt, at der ser ud til at være så langt til vandoverfladen, når man står og balancerer på bommen og kigger ned. Efter 1500 blev nogle af os sejlet ind til Papa’s i dinghy’en, og bagefter sejlede Dirk, Carsten, Gitte og Sigurd over til nationalparken for at snorkle. Kristine og Henrik havde rost området i høje toner, og de mente bestemt, at det også måtte være godt at snorkle der.

Jeff kom forbi, da vi sad og nød en øl på terrassen i eftermiddagssolen. Han fik én med og fortalte, at politiet havde fanget to af ”the usual suspects” i form af to ”crackheads” altså et par crackrygende rødder. Politiet var sikker på, at de var de rigtige, da de var blevet set grave Estrids pung op i en have og tage pengene og så smide den i nabohaven. Jeff sagde dog, at de skulle tilstå for at kunne komme i fængsel. Det mente han dog nok skulle kunne lade sig gøre, for han forklarede, at politiet ville slå dem, indtil det skete.

Efter snorkleturen kom Dirk ind for at hente os. Omkring solnedgang fik vi nye naboer. Epoke fra København er igen dukket op, og det ser ud til, at der er luft i deres dinghy 🙂

Søndag er fridag fra de daglige pligter om bord, men vi skal jo ha’ noget at spise, så det er skippers maddag. Den stod så på glaserede kyllingelår med grøntsager, og nu venter vi på, at opvasken er væk, for festudvalgsformand Dirk har annonceret pokeraften. Det koster 5 EC$ at købe en stabel jetoner, og man spiller, til man vinder eller har mistet alt.

Mandag d. 10/4

Dirk vandt det hele, efter en hård og spændende dyst havde han alle jetoner og vandt dermed vores allesammens indskud på i alt 40 EC$, så ind til videre er han Roselinamester i Texas Hold’em, men der pønses allerede på revanche.

Bommen var stadig ude i borde, så morgenbadet var hurtigt overstået. Et par ture i baljen deroppefra virker som en trykspuling. Jeff kom forbi for at fortælle, at politiet gerne lige ville tale med Estrid igen om den tabte pung. Så da skipper skulle ind for at checke ud, tog hun med. Det viste sig, at politimanden først og fremmest var interesseret i at få hendes e-mail-adresse og få at vide, hvornår hun havde planer om at komme tilbage til Dominica. Vi gik så ud til immigrationskontoret og fik checket ud.
Tilbage på båden tog vi dinghy’en på dæk, vinkede farvel til Epoke, og så sejlede vi ud af bugten og fik sat sejl. I strædet mellem Dominica og Iles des Saintes var der egentlig temmelig meget vind, og vi susede derudad, og så var der oven i købet over én knobs medstrøm, så det meste af tiden kom vi frem med 10 knob over grunden. De fleste hyggede sig med frokost på dækket, men de nye gaster og især Sigurd havde det noget svært med bådens bevægelser. Vejret blev skyet og regnfuldt, da vi nærmede os indsejlingen til Iles Des Saintes, men det klarede noget op, da vi havde kastet anker.

Kristine, Henrik og Preben, som er dagens madhold, tog med skipper ind, da der skulle checkes ind. Indcheckningen er en lidt omstændelig affære her. Man udfylder de sædvanlige papirer, men de skal så faxes til Point a Pitre på Guadeloupe og så faxes tilbage igen, så der er ca. en halv times ventetid. Men den blev benyttet til en lille tur rundt i gaderne. Bourg de Saintes er virkelig en hyggelig by. Øerne har aldrig været benyttet til sukkerproduktion, så her har aldrig været slaver. Hovedparten af øens befolkning er efterkommere af franske fiskere fra Bretagne, og stemningen er virkelig fransk med et afslappet tropisk islæt, og det er virkelig en dejlig oplevelse at spadsere en tur her.

Tilbage på båden lykkedes det for madholdet at tage revanche efter den sløje indsats sidst, og da de samtidigt havde købt 3 liter rosévin, blev de rost i høje toner. Apropos madholdet, så har Kristine vist desværre overtaget Prebens forkølelse, og han er ikke en gang færdig med den endnu, så nu går de og gør om kap, gør de.

Troels

One thought on “Videre fra Dominica

Skriv et svar