Chaguaramas
Nu ligger vi for anker ud for Chaguaramas på Trinidad, som vi ankom til for to dage siden.
Trine var ikke mere end lige kommet om bord, før tog vi dinghy’en på dæk og lettede anker. Eller det vil sige forsøgte at lette anker, for vi fangede en kæde til en fortøjningsbøje, og det gav os en del besvær, men vi nåede lige ud med det sidste lys, og snart stod månen op og kastede et sølvskær over vandet. Trine var dog ikke specielt interesseret i smukke naturscenerier. En lang rejsedag fulgt af en natsejlads var ikke lige sagen. Men familien Jacobsen er virkelig seje, efter at de har vænnet sig til båden og bevægelserne i søen. Turen bød på meget forskelligt vejr fra næsten ingen vind op til 17 m/s og lejlighedsvis nogle meget kraftige byger, hvor jeg for første gang så en regnbue skabt af månens stråler. Lidt inden solopgang sejlede vi ind mellem Trinidad og Monos Island mod en strøm på flere knob i det smalle stræde. Men det var fantastisk smukt i morgenlyset.
I Chaguaramas skal man lægge til ved den såkaldte “customs dock” for at indklarere. Skipper gik alene op til immigrationsmyndighederne, men snart måtte hele besætningen hentes. Vi havde ikke fået Trine på crew-listen på Grenada, så skipper fik en meget stor skideballe, men til sidst lukkede de os dog ind i landet.
Vi blev liggende lidt ved dokken, efter at vi havde indklareret, men til sidst blev vi gennet væk. Vi opdagede dog en ledig plads ved Coral Cove Marina, som vi straks lagde os ved. Her op til karneval er det ret svært at få plads i marina, og der er vist ellers mindst 6, som ligger side om side. Men vi fik altså plads, og det var rart, for vores generator kunne ikke startes, så det ville være smart med lidt strøm fra land.
Ved 4-tiden tog vi en “maxi-taxi” ind til byen for at finde noget karnevalsstemning. Det lykkedes nu ikke rigtigt, men vi fik oplevet lidt af Port of Spain, og ud over meget billig mærkevareshopping, var det vel ikke nogen særlig oplevelse. Ved solnedgang gik turen så tilbage til Chaguaramas, hvor vi for en gangs skyld valgte at gå på restaurant og indtog Joe’s Pizza Place.
Torsdag tog familien + Dirk ind for at se efter karneval igen, mens Preben og skipper blev om bord for at ordne båd. Fejlen på generatoren blev lokaliseret – en defekt temperaturføler i udstødningen og efter kortslutning af den, kunne generatoren startes igen. Skipper gik så ud for at søge efter en ny føler, og det meste af resten af dagen blev han sendt fra det ene sted til det andet af velmenende mennesker, som var sikker på, at andre bestemt kunne hjælpe. Kl. 3 blev projektet opgivet, føleren blev monteret igen, og så må Hans tage én med ud, når han kommer om 14 dg.
På turen rundt i de forskellige marinaer mødte skipper en dansker, Poul Steen, som i efteråret havde købt en 45′ Trintella i Spanien og havde startet turen over Atlanten samme dag. Det var gået fint, men undervejs havde han opdaget, at vanter og stag ikke var i den allerbedste stand, så han var i gang med et større udskiftningsarbejde. Senere kiggede han over på Roselina, og vi fik en lang snak om vin, da han havde vingård i Catalonien. Vores snak blev dog brat afbrudt, da havnemesteren kom og bad os om at flytte os. Vi havde kun pladsen én dag, da den var reserveret. Der var jo kun Preben og skipper om bord, og med over 10 meters dybde og et anker, der først greb i tredje forsøg, havde de to meget lange arme af at hale anker op, da det endelig lykkedes.
Troels