Tobago

Surf og karneval

Så kom vi endelig til Tobago efter en ret hård og besværlig sejlads. Om eftermiddagen var vi sejlet til Scotland Bay ikke langt fra Chaguaramas. Dirk foreslog, at vi rykkede bommen ud over siden, så vi kunne springe i fra den. Det var rigtigt sjovt, især da Dirk stod og skulle springe i og bare fortrød, at han havde fået den idé. Men det var rigtigt hyggeligt, og det er bare for fedt, at kunne springe i vandet fra båden, når man har ligget i marina i nogle dage. Troels fra Splash 1, som vi havde lagt os lige ved siden af, kom over med Sofie og Louise, som blev hos os og hyggede. Senere kom han over igen, denne gang med alle ingredienserne til en pina colada. Egentlig ville de have inviteret os over, men Lis, han kone, havde halsbetændelse, så han blev om bord på Roselina sammen med Sofie og Louise. Dirk miksede drinks, og de blev virkelig gode. Vi havde en hyggelig snak, og det var meget spændende at høre Troels fortælle om livet som guldgraver i Australien.

På grund af manglende fiskelykke havde vi været nødt til at købe fisk i Tropical Marine hos de lokale fiskere. En stor sværdfisk til 200 kr. og med mad nok til flere dage. Efter maden gjorde vi så klar til afgang. Der var rigtig mange meter kæde ude, da vi havde ankret på 16 m vand, så det tog et godt stykke tid. Vi sejlede tæt forbi Splash 1 og råbte farvel – og forhåbentlig på gensyn.

Så listede vi ud i mørket, og efter lidt besvær med at få sat storsejlet – det er nu nemmere i dagslys – sejlede vi af sted tæt under Trinidads kyst. Teorien er, at når man sejler om natten, er vinden svagere, og der er mindre modstrøm eller en let medstrøm, når man sejler tæt under land. Det sidste var faktisk tilfældet, men det blæste bare kraftigt hele natten og selvfølgelig lige mod os. Ved morgengry nåede vi Trinidads nordøstlige hjørne, men fortsatte endnu et stykke tid stik øst, hvorefter vi satte kurs mod Scarborough på Tobagos sydkyst. Med hjælp fra motorerne kunne vi lige holde kursen, men strømmen er meget kraftigt vestgående her. Rikke kom op, og vi fik hurtigt en fiskesnøre i vandet, og snart efter var der faktisk bid, en ordentlig krabat føltes det som. Da den endelig var kommet tæt hen under båden, kunne vi se, at det var en stor guldmakrel. Det lykkedes for Christian at filme den i vandet, men det lykkedes desværre ikke for os at få den om bord, da fisken havde held til at knække den stålwire, som er lige efter krogen. Surt, surt, surt.
Kl. 1200 ankom vi til Scarborough, som umiddelbart ikke ser særligt hyggelig ud, og skipper gik i land for at checke ind.
Efter at de evindelige formaliteter var ordnet – med formaning om at vi skulle vende tilbage til samme sted for at checke ud, og hele besætningen skal oven i købet møde op den dag, lettede vi atter anker og sejlede mod Store Bay på Tobagos vestkyst. Store Bay er en fin bugt med et par resorts, men også med en hyggelig offentlig strand med en lille ”beach bar”. Da vi sejlede ind for at sondere terrænet, mødte vi besætningen fra Vega, en 47 fods aluminiumssloop med 6 mand/mænd om bord på den nærmeste bar. De var på vej til karnevalet på Trinidad efter at have gjort Tobago usikker en uges tid. Det virkede især som om, Torben og Jonas fra Roskilde havde hygget igennem på de små listige steder, og de virkede bestemt som nogle typer, der kunne klare sig selv. Om aftenen mailede og SMS’ede jeg som aftalt til Sofie, som jo har lejet hus på øen sammen med sin søster og deres familier.

Fredag d. 24 om morgenen skulle Sarah og Christian ind og dykke. Skipper sejlede dem ind og gik selv en lang tur til et gaspåfyldningssted nær lufthavnen for at finde ud af, om vi kunne få fyldt vores gasflasker. Det kunne de ikke sige noget om uden at se flaskerne, så på vej tilbage lejede jeg en bil og kørte tilbage for at hente de tomme gasbeholdere. Preben tog med ind igen, og da vi var ved at køre af sted, opdagede vi pludselig Sofie, som havde fået min mail. Hun inviterede os op til deres villa på ”sundowners” sidst på eftermiddagen. På gaspåfyldningsstationen kunne de desværre ikke fylde vores tre store flasker, men vi fik fyldt en 6 punds flaske. Preben har samme type hjemme i sin båd, og det koster vist over 120 kr. for at få byttet en flaske. Her kostede det 6,30 TT$, og det er altså under 7 kr.
Efter frokost på båden – Karryret med tern af sværdfisk, løg og hele hvidløg stegt på panden og serveret med ris – hurtigt, nemt og lækkert, fyldte vi bilen op med Trine, Rikke, Nanna, Rasmus, Ida og Dirk og tog ud for at udforske øen. Der var ikke meget benzin på bilen, så ret hurtigt blev vi nødt til at finde en tankstation. Det viste sig at være ret vanskeligt, men i Scarborough fandt vi da én, men der var bare vildt lang kø. Benzinen koster kun ca. 3 kr. literen, men det var altså nødvendigt at vente i over en halv time på at få fyldt på. Efter at have brugt al den tid vi havde til rådighed på at skaffe brændstof, endte det så med, at vi kørte direkte over til Sofie. Det var også lidt svært at finde, men efter et telefonopkald lykkedes det. Villaen, som de har lejet, er bare for lækker med svimming-pool og en fantastisk udsigt over den vestlige del af Tobago og Buccoo Reef. Skipper læssede alle på nær Dirk af, og vi kørte så tilbage for at hente Preben, Christian og Sarah.

Der blev badet og drukket omkring swimming-poolen, og da Sofie skulle i lufthavnen for at hente sin kæreste Morten og hans børn ved ni-tiden, foreslog hun, at vi blev til aftensmad, og hun kunne så tage nogle af os med til Store Bay. Per, som er ved at åbne restaurant på Ærø, tilberedte en overordentlig lækker dorado – ovnbagt og med gedeost og med lokalt tilbehør – og vi nød nogle flasker god Chardonnay. Det blev en hyggelig aften for alle. Rasmus fandt en god legekammerat i Axel, Thea og Pers søn, og Ida og Sille, deres datter, legede prinsesselege.
Inden afgang luskede Sarah, Nanna og Rikke om i baghaven for at snuppe nogle grapefrugter til vores morgenmad – nå ja, de havde vist fået lov 🙂

Sofie havde anbefalet en bar nær båden, Shade, som Dirk og skipper lige måtte ind for at checke ud, og det var et fantastisk flot og veldrevet sted, men efter nogle Caribs kaldte køjen, og der var jo også rester fra frokosten gemt i køleboksen 🙂

25/2
Lørdag morgen skulle Sarah og Christian atter tidligt ind for at dykke. Skipper tog ind for at aflevere bil og vendte så tilbage og sejlede Trine, Rikke, Nanna, Rasmus og Ida hen til stranden ved Pigeon Point, hvor der er utroligt lækkert. Det er også lige her, at Sofie kitesurfer.

Dirk, Preben og skipper blev på båden og fik arbejdet lidt. Vi fik bl.a. lavet taklinger på fortøjningslinerne. Ved tretiden blev resten af besætningen hentet, og vi gjorde klar til afgang. I dagens løb var Ida blevet skiftet ud med Axel, og han kom så til at sejle med os til Buccoo Bay. Det var en spændende tur rundt om det store rev. På kortet ser ankerpladsen meget beskyttet ud, men det viste sig desværre, at det ruller noget. Efter ankomst drak vi øl på agterdækket, Nanna prøvede også, men opgav snart :-), mens Dirk var overraskende aktiv og besluttede sig for at svømme ind til land, og der var altså ret langt – nok omkring en kvart mil. Vi holdt øje med ham, og efter 17 min. var han i land, og Nanna og Rikke sejlede ind for at hente ham.

Lørdagsmenuen stod Preben for, og en gang mørbradbøf med bløde løg og ovnstegte kartofler var lige sagen.

26/2
Søndag vågnede vi til kraftige rulninger. Egentlig ser bugten ud til at være helt beskyttet af rev, men der kommer alligevel nogle ret store dønninger ind, og når de kommer fra siden, ruller vi ubehageligt meget. Familien og Dirk tog med Sofie og de andre til stranden, mens Preben og skipper atter blev på båden og fik ordnet ting. Kl. 1600 kom de tilbage fra strandturen, og snart efter sejlede vi ind for at hente Sofie, Oliver, Morten, Victoria, Malthe, Petrine, Thea, Per, Axel og Sille. Der blev atter serveret både børne- og voksenpunch, og der blev hygget på agterdækket til en meget fin solnedgang. Ved syvtiden tog vi ind til Buccoo for at spise. Buccoo er berømt for sin ”Sunday school”, som er en søndagsfest med masser af musik og dans og boder overalt og nogle gange oven i købet et gedevæddeløb. Men lige netop dagen før karnevalsstart er der skruet noget ned for festen, så det blev en ret stille aften, hvor barerne lukkede til midnat. Det lykkedes dog for Per, Thea, Trine, Dirk og skipper at få genåbnet en bar, så det endte alligevel med at blive lidt sent.

Mandag d. 27. om morgenen havde skipper en aftale med Sofie, og hun kom og hentede mig godt 9. Vi kørte hen for at se på mulighederne for at ankre op i Mount Pleasant Bay lidt længere østpå. Der kommer godt nok nogle meget kraftige dønninger rundt om den nordøstlige pynt, og netop i dag er surferne ude, for en nordatlantisk storm har sørget for helt perfekte forhold. Men længere inde i bugten ser det ret roligt ud, så vi besluttede os for at forlade Buccoo Bay og de kraftige rulninger, som bestemt ikke var blevet mindre. Det er virkelig spændende at sejle ud af Buccoo Bay med rev og lavvandede områder overalt. Vel ude satte vi kursen direkte mod ankerpladsen, og her var der ingen forhindringer. Vi ankrede på 6 meters dybde med en fantastisk udsigt til noget, der angiveligt er et verdensklassesurfsted, og sikke de hyggede sig derude med store, velformede bølger. Dirk hoppede i dinghyen for at tømme den for vand ved at lade den plane, men uheldigvis gik den i stå, og han drev overraskende hurtigt væk fra båden – og selvfølgelig var der ikke nogen åre i båden. Skipper hoppede i med svømmefødder på og en halvfyldt benzindunk bundet om maven, og snart kunne redningsaktionen afblæses. Den stod på kalkunsuppe til frokost, og midt i maden kom Morten svømmende på besøg. Senere kom Sofie padlende på et surfbræt, som hun havde lånt af sin eks og været ovre og prøve. Skipper fik lov at låne det og padlede snart over for at forsøge sig. Bare padleturen derover viste sig at være lidt af en opgave, og det viste sig også, at de bølger, som så store ud på afstand, bare er monster, når man ligger i vandoverfladen. Efter nogle forgæves forsøg på at komme op på brættet kom en englænder padlende forbi. ”If you are learning, this is probably not the right place to be”, bemærkede han og padlede ubesværet videre. Efter endnu mange forsøg og efter nogle ture i brækkende bølger, der mindede om at være i en kæmpe vaskemaskine, lige i det øjeblik den begynder at centrifugere, blev foretagendet opgivet og træt padlede jeg hjem. Jeg glæder mig dog til næste forsøg, som nok bliver i lidt mere begyndervenlige omgivelser. Familien tog til børnekarneval, og ved 17-tiden tog Dirk og skipper også af sted. Det lykkedes os at finde en bus, og så kostede det pludselig kun 2 TT$ altså ca. 2 kr. at komme til byen en halv times kørsel derfra.

I byen mødte vi Sofie og hele flokken, og både børn og voksne hygger sig virkelig godt sammen, og vi så nogle fine optog. Men efterhånden blev nogle af børnene trætte, og Per og Thea kørte hjem med dem. Skipper fik et lift med, og da jeg kom hjem, opdagede jeg, at bølgerne brækkede over hele stranden, nogle gange i et par meters højde. Jeg satte mig til at vente og snart kom familien og Dirk. Vi prøvede at få fange Prebens opmærksomhed ude på båden, men uden held, og det var egentlig godt nok, for han skulle bestemt ikke prøve at sejle igennem brændingen. Efter lidt snak frem og tilbage om mulighederne, blev vi enige om, at familien og Dirk skulle gå op til Thea og Per og be’ om husly. Et par lokale kom og spurgte, om de kunne hjælpe. Vi forklarede dem situationen, og én af dem foreslog, at vi kunne låne et surfbræt, som fiskerne bruger, når de skal ud til deres opankrede både. Og pludselig fik jeg gavn af, at jeg havde øvet mig meget i at padle, også i kraftig brænding. Fra båden tog jeg dinghyen tilbage og skubbede brættet ind gennem brændingen, mens jeg selv blev udenfor. Vi råbte farvel og på gensyn.

Tirsdag d. 28/2
Det rullede lidt i løbet af natten og ved solopgang var bølgerne bare store, og der var allerede godt med surfere ude. Ved nitiden stod Trine og Dirk og vinkede inde på stranden. Preben og skipper sejlede ind, og jeg hoppede i vandet og svømmede gennem brændingen. De var blevet rigtig godt modtaget i huset, og det var lykkedes at skaffe soveplads til alle, og ungerne havde hygget sig med de uventede gæster, da de var stået op.
Vi besluttede at sejle tilbage til Store Bay for så at mødes der. Dirk og skipper hoppede i vandet og svømmede ud gennem brændingen til Preben, som ventede i dinghyen, og snart lettede vi anker. Vi holdt en god afstand til revet, men det kunne tydeligt mærkes, at dønningerne var store, selv om det er sværere at se, når man er på dybt vand. Store Bay viste sig heldigvis at være lidt bedre beskyttet, og selv om der ind i mellem kommer brækkende bølger, der hvor vi tager dinghyen op på stranden, er det langt fra så farligt som i Mt. Pleasant Bay.

Efter frokost hang vi ud på båden, og ved tretiden tog Rikke med skipper ind for at leje en bil. Vi gik helt ud til lufthavnen, men biludlejningsstedet viste sig at være lukket (sammen med så meget andet på grund af karneval, som dog ikke er officielle fridage), men en fyr råbte til os og kom over og fortalte, at han havde en udlejningsbil til 250 TT$. Vi hoppede ind i hans bil, og snart efter var vi selv kørende. Skipper tog på internet-café, og kl. 16 mødtes vi i byen og det lykkedes at fylde bilen til første karnevalstur. Derefter kørte jeg tilbage og hentede resten af flokken og parkerede bilen.

Der var lidt mere stil over voksenkarnevalet. Nogle af optogene var helt fantastiske, og SOCA-musikken kørte for fuldt drøn hele tiden med årets karnevalshits, som vi efterhånden kan udenad. Sofie og Morten holdt pause sammen med de fleste af børnene, men Thea og Per havde taget Sille og Victoria med. Efter at vi havde set på – og fotograferet – optog i et godt stykke tid, mødtes vi ved havnefronten, og så blev der danset og hygget. De små piger var helt optaget af at samle tabte kæder og fjer fra karnevalsdeltagerne, men pludselig kom der en kvinde med en rigtig flot fjerhovedbeklædning, som hun satte på Victorias hoved. Det var virkelig sødt, men der var jo to små karnevalsprinsesser mere. Det lykkedes til sidst at finde fine fjerhovedbeklædninger til alle, og efter mere dans og leg var det blevet alt for sent, så første tur gik tilbage til Store Bay. Da skipper kom tilbage til karnevalet en time senere, var festen ved at være forbi. Så Christian, Trine og Dirk gik bare med op til bilen. Hjemme fandt vi lidt overskydende rom punch i en kande i fryseren. Det blev serveret som sorbet, og det kan helt sikkert blive en populær dessert 🙂

Troels