Kære Roselina ven!
Som du sikkert har bemærket er Roselina velankommet til Rapa Nui, også kaldet Påskeøen.
Kære Roselina ven!
Som du sikkert har bemærket er Roselina velankommet til Rapa Nui, også kaldet Påskeøen.
Vejret er nok ikke noget jeg kan prale med, det svarer til en dansk sommer, der er ved at blive til efterår – eller blot en dansk sommer, når den ikke er helt god. Glæder mig derfor til at komme hjem til varmen (lyder meget underligt og er lidt svært at tro, at det virkelig er sådan det forholder sig). Håber blot at vejret i Danmark ikke skifter lige når jeg kommer hjem.
Jeg tror jeg har en skriveblokade lige nu. Noget der svarer til at være mundlam. Jeg ved i hvert fald slet ikke rigtig hvad jeg skal fortælle, for der er så meget. Hele tiden nye indtryk der skal bearbejdes.
Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke ville skrive en beretning om vores sejlads her til Påskeøen. Og det vil jeg gerne, for jeg har min historie at fortælle – en historie om mange oplevelser, som har været helt nye for mig. Nye oplevelser er nye udfordringer, og de kan være spændende, og forventningens glæde kan være en lykkebrus, som kan fylde hele kroppen. Men nogle gange kan det faktisk også blive lidt for udfordrende, når man bevæger sig ud på stier, man tidligere ikke har betrådt.
Kære Roselina-ven!
Klokken 23.55 DK-tid lettede Roselina anker udfor San Christobal på Galapagos for at begive sig ud på turen til Rapa Nui, som Påskeøen hedder på polynesisk. Turen til Påskeøen er på 1.950 sømil. Det er næsten samme distance som turen over Atlanten fra Cap Verde til Barbados, som Roselina tilbagelagde på 12½ døgn.
Mandag den 5. juni, erfarer jeg, er 2. Pinsedag og Grundlovsdag i Danmark, således en ganske speciel dag, men det er også en helt særlig dag her på Roselina: Børge har fødselsdag, og vi passerer ækvator.
Roselina løber af sted med 8-9 knob for fulde sejl med lidt slæk på skøderne.
Nu har vi levet skråt og sejlet bidevind i en uge siden vi forlod Panama. Distancen fra Panama til Galapagos er 900 sømil, og det har vi allerede tilbagelagt. Der er stadig 380 sømil til Galapagos. Vi har været langt til havs og helt inde under den Colombianske og Ecuadorianske kyst. Roselina sejler godt, men kryds er absolut ikke hendes stærkeste side. Nu er vi kommet tæt på ækvator og begynder at få mere S-lig og SØ-lig vind, så vi langt om længe kan holde op mod Galapagos.
Ja, så er vi ude i Stillehavet. Jeg sidder på min første nattevagt her i Stillehavet sammen med mine to vagt kammerater Anne-Line og Sigurd. Vejret er fint ca. 6 sekund meter fra nord nordvest. Det er en fin stjerneklar himmel, og livet er bare dejligt.