Eventyr på havet…
16. dec. 2001
Så er Roselina med besætningen stadig nogenlunde intakt nået til Caribien. Finn har mistet et par tænder, tæt på i hvert fald, idet han havde et uheldigt sammenstød med en skødeblok og måtte ind og repareres hos en tandlæge på Cap Verde.
16. dec. 2001
Manden der sidder på dækket under solsejlet er broncefarvet af solen og grånet af vind og vejr. Kort, tætklippet hår og skæg kranser det furede, kloge ansigt. Et par skarpe, næsten hvasse brune øjne ser opmærksomt på den kraftige tolv tommer kniv han holder i hånden. De vurdere nøje dens skær og lader den hvile mod carborundumstenens slibeflade. Nu er den næsten skarp nok til fuglene, der snart skal pryde middagsbordet på det gode skib Roselina.
Torsdag 15. november 2001
Begrebet vandret er en velkendt størrelse. Tag et watterpas, læg det på, læs boblens plads i glasset og du kan se, at nu er det vandret. Vandret kommer af at vand altid stiller sig vandret. Troede jeg.
Vi tilbringer nogle gode dage i Cascais, hygger os bl. a. med folkene fra den norske båd, Dvina, Conrad på 8 år og Amanda på 10. Vi er på tur til Sintra, tidligere kongeby, med palads og maurerborg, meget flot beliggende oppe i bjergene.
Vi bader, men stranden er ikke den reneste.
Den 3. aug. ankommer vi til Irland, Howth, en hyggelig havn lige nord for Dublin. Vi ankommer sent om aftenen og får besked om at der ikke er plads til os i marinaen pga af et stævne. Så vi fortøjer ved en kutter i fiskerihavnen og får en god nats søvn, andre kigger på hvilke pubber byen kan byde på.
Nu er der allerede gået næsten 1 måned siden vi forlod Danmark. Besætningen har indtil nu bestået af Polle, Ulla med deres børn Ida og Thor, Christian Løche, medejer, samt doktor Jens Knudsen, gast ombord og ven af Palle og Lone.