Brev fra Madeira

Vi tilbringer nogle gode dage i Cascais, hygger os bl. a. med folkene fra den norske båd, Dvina, Conrad på 8 år og Amanda på 10. Vi er på tur til Sintra, tidligere kongeby, med palads og maurerborg, meget flot beliggende oppe i bjergene.
Vi bader, men stranden er ikke den reneste.

10. sep. sejler vi til Lissabon, ombord er vi nu kun Tobias og Annas mormor og morfar foruden den faste besætning.
Vi er rundt i bl. a. det gamle Alfama-kvarter, og en tur i Belem og ser områdets seværdigheder her. Da vi ikke ligger et særligt attraktivt sted i Lissabon, lige ved siden af en containerterminal, og da vores gæster ombord skal rejse hjem fra Faro, sejler vi videre allerede efter 3 dage i Lissabon.

Vi har den dejlig sejlads til Sines, der ligger ca. halvejs nede af Portugals vestkyst. Her gør vi stop et par dage. Så er det videre mod Sao Vincente, Europas sydvestligste punkt. Vi sejler ind til Sagres og kaster anker, her er smukke klippeformationer og strande ind i mellem. Vi er på stranden, der er brændning da vi skal ud igen, så vi får en ordentlig skylle ind over i dinghy«en. Anna bliver “reddet” af Thor, og Ulla redder sig et kæmpe-blåt mærke.

Det ruller en del om natten.
Det er søndag og Lone finder bageren så vi får frisk morgenbrød. Om eftermiddagen hiver vi ankeret op og sejler til Lagos, stor marina, der ligger meget godt beskyttet op af et smalt floddelta.
Det tager kun et par timer for motor. Der er kun lidt vind. Marinaen er fuld og meget dyr, så vi ligger natten over ved ankomstbroen, er ude at spise i byen, der er ret hyggelig. Anna falder i søvn på restauranten, inden hun får sin pizza serveret, så den kommer med hjem. Tobias opdager

Vi sejler dagen efter, d. 17. sep. til Portimýo, der ligger kun 6 mil fra Lagos.

Vi kaster anker i bugten, der er en fin strand, med få mennesker og et par sma kaffebarer. Vi bader og boernene sejler i Tobias«s gummibåd. Vi tager ind til byen og får frokost, Palle passer p‘ båden. Næste dage sejler vi ind og ligger ved broen helt inde i centrum af Portimao, vi får kun lov at ligge her 1 nat, da broerne her kun er for private. Andre sejlere henvises til den nye marina 2 mil ude i bugten, men så vi ankerpladsen bedre. Vi har en meget hyggelig sidste aften sammen med mormor og morfar, og vi følger dem til bussen næste morgen.
Vi gør vi klar til sejlads mod Ilha da Culatra, nogle sandbanker, der i dag er naturpark, der ligger ved Faro. Vi ankommer d. 19. sep. og kaster anker kl. 1830, efter en spændende sejlads med masser af strøm og trafik i indsejlingen til ørne, men Palle styrer os fint igennem.

De næste 10-12 dage er vi her på Culatra, det er et pudsigt sted, nogle få langturssejlere er grøt fast her, ellers bor der kun de lokale fiskere på øen. Der er flere små simple, men hyggelige, barer, hvor der siddes og snakkes og drikkes.
Vi fejrer Palles fødselsdag på den lokale restaurant, vi får frisk fisk og fritter. Badestranden er på den anden side af øen, så der er et stykke vej at gå, til gengæld er den den mest øde strand i Portugal. Øerne har et rigt fugleliv, her er bl.a. masser af storke!. Der bliver lavet en del vedligeholdelse på båden, vi klatvasker en masse tøj, og er på lørdagsmarkedet i Portimao, der er et af de hidtil bedste vi har været på. Her er alt, fisk, frugt, grøntsager, kurveflet, honning, piri-piri. Det er nogle stille dage med kun 7 mand på båden giver det jo næsten ekko i salonen.

Men så er det også slut med freden for nu er Mogens Jacobsen og søn, Simon ankommet til Vilamoura. Vi er sejlet til fra Culatra. Det er er meget fin marina med alle tænkelige faciliteter og butikker. Og en fin strand fyldt med englændere i deres bedste alder. Her kommer Mogens og søn, Simon, ham er der gang i. Det er dejligt at se dem begge, Simon kan bare ikke vente med at komme ud og ræse i dinghyen og ned til stranden og bade.

Skibet er rengjort fra for til agter både ude og inde, vi har handlet stort ind og kl. 1730 d. 3. okt. sejler vi mod Madeira. Vinden er dog imod os, men den skulle gå i nord, det kommer vi til at vente et døgn på, og inden da rummer vinden og vi får nogle virkelig tunge regnbyer om aftenen og natten. Det er ikke nogen behagelig sejlads!. Simon er søsyg, men klarer det meget flot. Også Tobias er søsyg, men vi overtaler ham efter et døgn til at tage en halv søsygepille, så går det bedre.
Den sidste dag 6. okt. inden vi når Porto Santos øen, der ligger 30 mil fra Madeira, er fin sejlads, døninngerne er høje, men ikke ubehagelige, da vinden endelig er gået i nord. Vi ser delfiner, et smukt syn.

I Porto Santos lægger vi os i havnen i 4 mooringer, et par hjælpsomme hollandske og engelske langturssejlere hjælper til. Porto Santos er en ret gold ø, sorte klipper der skyder op af vandet. Der er en fin strand, men med store bølger, Anna og Simon kan slet ikke stå fast og Ida bliver også kastet rundt en tur og mister sine dykkerbriller i farten. De bliver dog fundet igen.

D. 8. okt. på Idas fødselsdag, sejler vi til Funchal, Madeira, Ida bager kage, uhm. Vi skal være her frem til d. 24. okt. da der kommer nye gaster ombord.
Mogens kender øen fra sin tid som guider her for mange år siden, han kan fortælle en masse om hvordan det var, og vi møder en af hans gamle venner, Victor. Han tager os med ud til Islas Desertas, et par klippeøer, 2 timers sejlads fra Funchal, de er fredede, men man kan få tilladelse til at ankre der en nat. Vi laver porugisisk barbeque, og får masser af lapas, muslinger, som Victor tilbereder. Han introducerer os også for den lokale punch, lavet på noget der ligner snaps tilsat masser af lemon og noget sukker. Det smager forbavsende godt, så det bliver en festlig aften. Vi laver bål inde på stranden, hvor vi griller, her er bælgravende mørkt, og børnene render rundt med lommelygter og leger.

Maderia er en utrolig smuk og frodig ø, her er masser at se, vi lejer biler og kører rundt på øen. Birgitte og Frederik, Mogens’ kone og anden søn, er nu kommet, så nu er vi rigtig mange på båden. Så vi skiftes til at tage på et par 2 to-dages ture, for at få lidt luft. Vi kører til Nonnernes dal gennem bananplantager og eucalyoptustræer, og vi er oppe på nordsiden af øen, hvor man kan bade i naturbassiner mellem stejle klipper. Vi har nogle meget hyggelige og gode dage sammen med familien Jacobsen.