Vi ligger nu for anker ud for Isla Graciosa, som er en lille ø lige nordvest for Lanzarote. Det er en ø uden veje, som er virkelig dejlig, og i aften har vi har tilbragt et par timer i land. Der er ikke ligefrem gang i den her, men vi tog en six-pack med ind i gummibåden, gik en lille tur og fandt en tagterrasse på et rigtigt lækkert, men meget gammelt hus, der var til salg, og sad så og planlagde at købe huset og leve hver vinter på samme måde med udsigt over den lille marina.
Ellers har de seneste dage været præget af vores afstikker til Porto Santo og Madeira. Porto Santo er lidt et kapitel for sig, og I får lige Dirks version – fra hans dagbog – af det, der skete, da skipper valgte at blive på Roselina og lod besætningen smutte i land i gummibåden med formanende ord om at passe på brændingen.
05-10-2005 Fempersoners dinghy-surfing
I dag er vi på vej en tur til Madeira, vi er der næsten.
I går var vi på Porto Santo, vi lå for anker ved en 6 km. lang sandstrand.
Om aftenen ville vi sejle ind til land i vores gummibåd for at få en øl eller tre. Troels skulle vi hente senere, så vi hoppede alle fem ned i gummibåden og tog af sted. Der var bred enighed om, at vi skulle gå i land på stranden så tæt på byens centrum som muligt, men vi havde ikke tænkt på brændingen, og det skal lige siges, at vi ikke kunne se bølgerne ude fra Roselina. Vi sejlede ind mod land, hvor der var en stor bro, som vi desværre ikke kunne lægge til ved, så vi sejlede ind mod stranden. Alt gik godt, vi sejlede stille i og hold øje men dybden, vi havde taget motoren op af vandet og jeg gjorde klar til at hoppe i for at standse båden og trække den op på land, da jeg var den eneste der havde shorts på. Pludselig rejste der sig en kæmpe Tsunami-bølge ud af det blå vand (det føltes sådan). Den kom som en kæmpe overraskelse for os. Bølgen sprøjtede op agter så mig og Lasse blev lidt våde, gummibåden surfede med godt fart ind mod stranden, men den surfede sidelæns. Jeg hoppede i for at stoppe båden, men der var lidt dybere, end jeg havde regnet med, og jeg gled på en sten, for vi var jo selvfølgelig sejlet ind på de 300 meter stenstrand ud af de 6 km sandstrand. Da jeg var faldet, fik jeg af en eller anden grund Mia lige i hovedet, og vi blev 100% gennemblødte, det var vildt grineren.
Mia og jeg skulle sejle tilbage til Roselina for at skifte tøj og hente Troels. Vi havde meget bøvl med at få båden ud igennem brændingen til stor begejstring for en flok ældre portugisere, der stod oppe på broen og betragtede vores bedrift. Vi kom da også ud til sidst, og på sejlturen på vej tilbage til Roselina panikkede Mia over. at der ikke var så meget benzin tilbage, og hun mente, at jeg sejlede for langt fra kysten. Men det gik fint, og det gik da også fint, da vi skulle i land igen sammen med Troels. Vi fik også en kommentar fra det ældre publikum der stadig stod på broen.
Det næste problem var, at vi ikke kunne finde Linne, Lasse og AC, og da vi havde ledt i et stykke tid, konstaterede vi, at det var dem, der var væk, da vi havde nøglen til gummibåden, så vi fik en øl, inden vi ledte videre. Vi fandt dem til sidst i det inderste hjørne i en bar der lå langt væk fra kysten, hvor de tilsyneladende gemte sig efter den pinlige episode. Så gik vi ned til en bar ved vandet, hvorfra vi kunne holde øje men gummibåden, og vi fandt ud af, at en øl kun kostede 1 euro, så én øl blev til flere.
På vej hjem nåede vi også at løbe tør for benzin, men Troels havde taget en lille sjat med, så det gik godt. Da vi var tilbage på Roselina, begyndte Lasse straks at lave pandekager til natmad.
Alt i Alt en rigtig godt aften. Tak til dinghy’en og dens fremragende surf præstation.
Dirk
Det var egentlig meningen, at vi ville gå en tur i bjergene på Porto Santo næste dag, men det var lokal helligdag og samtidig en af de få årlige jagtdage, så bugten, vi lå i, genlød hele morgenen af hundredevis af skud angiveligt mod små forsvarsløse kaniner samt en type fuglevildt, jeg ikke kender, så vi valgte bjergvandingen fra.
Turen til Madeira foregik udelukkende for motor, der var ingen vind overhovedet, men det gav os gode muligheder for at se havskildpadder. Det var også rimeligt varmt, så det var et stort hit, da Linne og Mia fremdrog seks Magnum Classic, som var blevet smuglet om bord.
Madeira var også en virkelig dejlig oplevelse. Funchal er en hyggelig by med meget smukke haver, og i bjergene bagved er der gode muligheder for spændende vandreture ad de såkaldte levadas, som går langs med kanaler med vand til overrisling. Der var ikke plads til os i havnen, så vi lå for anker, men den sidste nat (ml. torsdag og fredag) begyndte der at komme vind og dønninger fra syd, så vi rullede meget. Fredag tog vi så på markedet i Funchal, og det er virkelig en oplevelse. Der er både fiskemarked og et marked med grøntsager og frugt. Det er spændende at gå rundt her, og kvaliteten er generelt rigtig god, og der er mange forskellige typer frugt og grønt, som vi ikke kender.
Endelig (over middag) kom vi så af sted med kurs mod Lanzarote, og det gik virkelig godt for en gangs skyld med slæk på skøderne. Det varede dog ikke ved, og snart gik vi ret hårdt på vinden. Ind imellem gik det virkelig hårdt for sig i nogle byger, hvor vindhastigheden pludselig steg fra 8-10 m/s til over 20 på meget kort tid. Storen blev bagluftet et par gange, og der røg to slæder. Ud over den høje vindhastighed regnede det også helt vildt, og det var desværre ikke alle skibsvinduer, der var lukket forsvarligt, viste det sig. Lørdag morgen lagde AC sig med et maveonde, så vi delte hans vagt, og der var jævnlige sygebesøg, medens vi fortsatte i meget høj sø mod vinden. Sidst på formiddagen blev vinden dog lidt bedre, og vi kunne snart sætte kurs mod strædet mellem Isla Alegranza og Isla Graciosa.
Vi fangede en rigtig pæn dorado (også kendt som dolphin fish eller Mahi-Mahi), og den store flotte hale blev straks hængt op i et vant vendende lidt skråt bagud, så den viser vej for vinden – og vi er helt sikre på, at det kommer til at virke.
Da vi ankom sidst på eftermiddagen til La Sociedad på Isla Graciosa, var der desværre ikke plads til os i den meget hyggelige havn, så vi ankrede op udenfor i et område, som nok ikke kan bruges til opankring under normale omstændigheder, hvor nordøstpassaten blæser med fuld styrke gennem strædet mellem den lille ø og Lanzarote. Men nu med overvejende sydlige og vestlige vinde er her rigtigt dejligt. Vi ligger på 6 meter vand, og det er skønt at starte dagen med en tur ud over siden, nu hvor vandet er blevet behageligt varmt, og der er mange fiskestimer, så snorkeludstyret er blevet brugt flittigt.
Nu skal vi til at gøre båden klar til en tur ned langs Lanzarotes kyst, hvor vi vil prøve at finde ud af, om vi kan luske os ind på La Santa Sport og spille noget beachvolley og generelt bare føre os frem efter et par dage i meget afslappede omgivelser.
Troels