Lukket pga. ombygning
Vi har været gennem endnu et par begivenhedsrige døgn på vores odysse. I går havde vi en lidt doven dag, hvor vi sejlede rundt og nød solen og varmen. Vi ku’ ikke nå Leixões inden mørkets frembrud, så vi havde tid nok. Det blev til saltvandsbad og vandkamp og dækspuling, og vi så både delfiner og hvaler.
I nat efter midnat røg bøjlen til storskødet på bomnokken af. Heldigvis skete der ikke nogen yderligere skade, og vi fik hentet bommen tilbage midtskibs og taget storsejlet ned. Under arbejdet hørte jeg delfiner omkring båden, og de var der stadig, da vi var færdige. Linne og skipper skiftedes til at ligge på fordækket og se på de fantastiske dyr, der var selvlysende på grund af fluorescens. Samtidigt var der mange fiskestimer, der også var selvlysende, og som delfinerne gjorde udfald imod. Det var virkelig en utrolig oplevelse, og delfinerne blev ved båden i over en time.
Vi har været ude i nogle utroligt store dønninger de seneste dage, og vi trængte virkelig til en pause, og her til morgen glædede alle sig til at komme i land i Leixões i den nordlige del af Porto. Mindre end en time inden indsejlingen gik styrbords motor pludselig i stå. Den var ikke umiddelbart til at starte igen, og et større fejlfindingsarbejde blev iværksat. Det viste sig at være forfiltret – et såkaldt Racor-filter – der var tilstoppet, og efter at have tømt filterkammeret, skiftet filter og luftet motoren ud, gik den endelig igen. Da var vi næsten drevet helt hen til indsejlingen. Da skipper kaldte marinaen på vhf-radioen kom så besked om, at den var lukket indtil næste år. Der var godt nok mulighed for at ankre op i havnen, men det så ikke særligt indbydende ud, så vi besluttede at fortsætte og efter lidt snak frem og tilbage, endte vi med at blive enige om at bruge endnu et døgn til søs og tage til Lissabon.
Dønningerne er om muligt endnu større, men besætningen er virkelig blevet hærdet. Alle har spist godt af den helstegte selvfangede tun til aften, og nu glæder vi os i hvert fald til at komme i land.
Troels