Skipper laver en 360’er i gummibåden
Vi sejler nu for motor og mesan mod passaten – det er en ulige kamp.
I går forlod vi Sal for at tage til Boavista, inden AC skal dukke op. Da vi kom til ankerpladsen ved Sal Rei, viste det sig, at der var temmeligt uroligt. Da ankeret ikke ville gribe selv efter adskillige forsøg, besluttede vi, at sejle videre til Maio eller Santiago.
Vi sejlede så hele natten. Der var meget lidt vind, og luften var overraskende fugtig. På Peter og Mias vagt kom der en masse lysegrønne biller, som svævede omkring båden og landede på den. Vi har stadig glæde af dem – også under dæk, jeg har for eksempel lige fjernet én fra min ryg :-). Omkring solopgang var vi ved Maios sydspids, og vi – dvs. dem der var vågne – besluttede os for at lægge os for anker ved Porto do Maio. Heller ikke her ville ankeret gribe rigtigt, men efter en del forsøg lykkedes det, men det besluttedes at holde ankervagt hele dagen.
Jørn og skipper tog ind for at ordne formaliteter med alt “double bagged”, det vil sige i to lag plastikposer, for brændingen på stranden så noget voldsom ud. Vi tog den gamle gummibåd, der skal ros, og det gik også fint med at komme ind til bagsiden af brændingen, hvor vi så håbede på at surfe ind. Da den næste bølge kom, var den selvfølgelig lidt større, og gummibåden blev omgående bordfyldt. Jørn blev kastet over bord med papirerne, mens skipper holdt sig i båden – uden dog at holde sig tør af den grund. Et par lokale drenge kom omgående for at hjælpe os, men der var ikke sket noget. Den yderste pose var gået i stykker, men den inderste holdt.
Det lykkedes os efter lang tids søgen at finde morgenbrød til den sultende horde på båden, og det lykkedes også at finde en embedsmand, der formedelst 500 Escudos (ca. 30 kroner) ville checke os ind, og det lykkedes os faktisk at få lov til at checke ud igen omgående.
Belært af de dårlige erfaringer fra turen ind besluttede vi, at Jørn holdt sig klar ved en stentrappe, hvor dønningerne ikke var så slemme, medens skipper gik over for at hente gummibåden. Første forsøg endte med en 360. Det vil sige første skipper øverst, båd nederst – så bølge øverst, skipper i midten, båd nederst – så skipper nederst (i bølge), båd øverst – og så båd, skipper, solbriller, årer spredt ud over tropisk sandstrand med rå mængder af tililende lokale til at hjælpe med at samle det hele op og skubbe båd og indhold helt ud gennem brændingen denne gang.
Efter morgenmad tog alle undtagen skipper, som havde ankervagten, til byen. De fleste besluttede sig for en guidet tur rundt på øen i åben vogn sammen med en surfspecialist, der angiveligt holdt foredrag om forskellige bølgetyper på turen. Da passaten ved 12-tiden nåede op på normal styrke efter en stille morgen, begyndte ankeret at glide igen. Der kom mere og mere kæde ud, og endelige holdt ankeret. Besætningen kom først tilbage ved 5-tiden, da de havde skullet redde en lokal fisker et sted på turen. Han havde også problemer med, at båden blev fyldt med vand i brændingen. Da besætningen var samlet, gjorde vi skibet søklart. Vi tog af sted lige ved solnedgang, som var fantastisk smuk over Santiago, og vi sejler nu nordpå tilbage til Sal.
I morgen er det Linnes fødselsdag, og der er planlagt flere happenings i den forbindelse, men jeg kan desværre ikke røbe noget.
Troels