En dejlig julekalender fra Roselina’s tur over Atlanten i 2005
1. december
Det gode skib Roselina ligger i Mindelo med en besætning på 11 glade nisser, 1 langskægskippernisse, 4 natpissernisser og 6 morgendruknisser.
Glæden ombord skyldes, at nisserne har fået et tip om, at den perfekte jul ikke er langt borte. De skal kun lige over på den anden side af det store hav. I tusind år har de søgt efter den perfekte jul, men de har indtil nu ikke haft held med sig.
Flere kilo kanelsukker, ris og tørmælk til risengrød er kommet ombord, og efter de har fyldt alle tanke op med gløg, begiver de sig af sted på den farefulde færd. For at nå målet inden den 24. december bliver de nødt til at sejle den direkte vej, selvom de ved, at det er farligt, da det vrimler med nissepirater og store kæmpe risbjergsvulkaner, fyldt med flydende smør. På stambaren mødte nisserne 2 norske vikinger, og de gjorde alt for at overbevise dem om ikke at tage af sted, da de selv havde kæmpet derude i 40 dage, men nisserne var fast besluttet på at finde den perfekte jul!
2.000 sømil må de tilbagelægge, så de sætter genoaen og spiler fokken, og drøner derud af med 7 knob.
Følg med i næste afsnit og se, om de klarer strabadserne!!!
2. december – 1842 sømil til jul
Alle de glade nisser er nu godt ude på det store blå, og suser af sted på det store skib mod den anden side.
Indtil videre er den farlige færd forløbet uden angreb fra piratnisser eller kollision med de store sejlkaner, som hjælper julemanden med at slæbe alle hans gaver. Men, men, men, de 11 nisser har måtte yde en brav indsats for at holde håbet om den perfekte jul i live, hele 3 gange er de blevet angrebet af farlige troldesabotører fra havet, som har prøvet at standse deres færd, men den ene nissepige og 2 af natpissernisserne fik kastet 3 af dem op på skibet, hvor de hurtigt blev bragt til det rette sted, nemlig pantryet, og den 4. valgte derfor at flygte af skræk!
Besætningen er derfor igen ved godt mod, og suser forsat af sted med god fart. Langskægsskippernissen har nu fået lavet et vagtsystem, så alle de andre nisser skiftes til at holde udkik, mens skippernissen sørger for at båden sejler i den rigtige retning. Et meget vigtigt job, for hvis de bare sejler en smule forkert, kan de risikere at ende i den onde del af det store hav, hvor vindkongen Epsilon regerer….
Følg den videre færd i næste afsnit.
3. december – 1700 sømil til jul
Nisserne kæmper sig stadig af sted over det blå ocean på vej mod den perfekte jul.
Morgendruknisserne forsøger virkelig at få det store skib til at bevæge sig hurtigt, for de er blevet klar over, at hvis de sejler langsommere end 6 knuder over det store vand, vil de ankomme til den perfekte jul på den forkerte side af en weekend, og det vil jo være forfærdeligt, for morgendruk er klart bedst fredag og lørdag.
Natpissernisserne er ligeglade, de ved, at det altid er godt at tisse, når man vågner og trænger.
Efter en fantastisk indsats i pantry’et er nissepige Mia, som overraskende både var tidligt oppe og frisk samtidig, blevet udnævnt til officiel morgenbollenisse, og mange nisser glæder sig til fortsættelsen.
Det håber vi også, at I gør.
4. december – 1578 sømil til jul
Vand vand og atter vand… og hov, pludselig hvad ser man i det fjerne.. et skib!!! nu er reglen ombord på det glade skib Roselina at man altid råber SKIB meget højt, så alle nisserne kan skynde sig op på dæk og være med til seancen. Derefter går man op imod vinden så man ikke sejler for hurtigt forbi det nyopdagede skib, da det er en meget sjælden fornøjelse.
Menuen stod på dejlig tilberedt fisk til frokost og tropisk risengrød til aftensmad.
Til aften blev der sjunget på agterdækket, Nasselassenissen spillede på guitar og gav alle de andre uopdragne nisser lektion i, hvordan man bruger stemmen korrekt! Natpissernisserne er dog ved at blive godt trætte af alle de glade julesalmer, der bliver sjunget ombord, de længes ofte tilbage til 70erne hvor der var god ro og orden og ingen skæve sangstemmer i december måned.
Vinden har ikke været god ved nisserne i dag, men her til aften kom der endelig lidt regn, og hvor der er regn, er der ofte vind… hele 7,234 knuder blev det til.
Tidligere var der mulighed for at tænde motoren og alle nisserne gik glad i saltvandsbad=). Det skal lige nævnes, at det altså er noget værre pjat at skylle sig i ferskvand bagefter, det er vist kun for købmænd! Nisser klarer sig fint med lidt sne på kroppen…
5. december – 1435 sømil til jul
I dag har nisserne været i en fantastisk dejlig julestemning. Hele dagen har det været et dejligt solskinsvejr, og nisserne har bare bredt sig ud på hele båden for at nyde julevejret. Særligt på agterdækket nåede julestemningen uanede højder, da blev der uddelt juleslik fra nissernes skytshelgen Sankta Helene.
Natpissernisserne har været i gang med et fantastisk svært projekt. De har planer om at spærre luft inde i gummibåden, men luften er jo som bekendt ret klaustrofobisk, så den vil meget gerne ud – hvem mon vinder?
Der er nu også en eftermiddagsbollenisse om bord, efter at Lillelinnenissepigen har ført sig frem i pantry’et, og hver nisse har nu to boller i bollebanken, som de kan hæve, når de vil.
Vindkongen Epsilon har sat kursen i vores retning, men han er en gammel mand og døende, så nisserne tror ikke, at han kan nå at gøre dem noget ondt.
Følg med i den spændende fortsættelse…
6. december – 1284 sømil til jul
I dag har Nasselassenissen haft frinissevagten, og det betyder, at han har kunnet sove hele natten uden at blive vækket af andre nisser, men til gengæld skal frinissevagten sørge for, at dækket skylles, at der laves mad til mange sultne nissemaver, og at der bliver ryddet op og gjort julerent. Langenissemads besluttede at gi’ Nasselassenissen en hånd og gi’ den som pandekagebager, og han brugte hele formiddagen på at bage løs – men på den anden side, hvad sku’ han ellers ha’ givet sig til?
Projektnisse AC har endnu en gang tryllet, så nu hænger der kanel og kardemomme og svæver over komfuret, lige klar til brug.
Ved aftenstide kom den perfekte jul endnu en gang i fare. Vinden, nissernes trofaste hjælper, begyndte at svigte, og en overgang så det ud til, at nisserne skulle begynde julen efter en weekend – totalt nederen, som juniornisse Dovendirk ville ha’ sagt. Men snart blev de to røde rensdyr sat i sving, og smilet bredte sig atter på især morgendruknissernes læber.
Den perfekte jul er lige om hjørnet.
7. december – næsten halvvejs
Nissernes gode ven vinden, har nu helt forladt dem. De er begyndt at bebrejde vindkongen Epsilon, at han snupper den gode vind her og laver den om til dårlig vind et andet sted. Og for at det ikke skal være nok, så bruger han så den dårlige vind til at lave uro i vandet, så nisserne vippes fra side til side og næsten ikke får sovet.
Det eneste nisserne føler, at de har fået til gengæld var en stor, stor fisk, som Nasselassenissen og Langskægsskippernissen skulle være to om for at få landet på dækket. Men det er ikke en gang nok – nogle nisser mukker og vil hellere have risengrød.
Natpissernissepeter forsøgte sig i går med at få et nyt og bedre klingende navn, og han troede tilsyneladende, at nissernes skytshelgen Sankta Helene havde opnået den status blot ved at levere juleslik. Han prøvede så at opnå helgenkåring på samme måde. Men nisser er jo ikke så nemme at bestikke eller rettere sagt, der skal mere til end en enkelt pose kastanjemix, før han får lov til at kalde sig Sankt Peter.
I anledning af den forestående højtid blev dagen valgt til det årlige julebad. Skønt dønningerne går højt, og nogle nisser udtrykte en vis bekymring omkring størrelsen – og især dybden – af badekarret til årets julevask, kastede alle nisser sig ud i det blå og blev helt rene og dufter nu lige så godt som det blå ocean.
I morgen tager nisserne så fat på den sidste halvdel af den lange sejlads mod den perfekte jul.
Følg med i den spændende føljeton.
Invitation til halvvejs-til-jul-fest
Alle nisser og alle andre, som læser dette, inviteres til halvvejs-til-jul-fest.
Festen begynder kl. 1600 d. 8 dec. 2005 og slutter kl. 1600 d. 8 dec. 2005.
Festen bliver altså ikke ret lang, men vi har jo et par timer i banken, da vi er nået langt vestpå.
Der vil blive serveret en nisseegnet flerrettersmenu med tilhørende vine fra spændende destinationer (det røde sprøjt, som vi ved en fejltagelse kom til at købe på Fogo).
Da vi har to timer til rådighed, som ikke er der, gælder de normale regler omkring skibsnissers brug af alkohol selvfølgelig ikke. Og det kan jo oven i købet være, at Projektnisse AC giver en lille én efter maden.
Alle nisser bedes møde op i deres bedste nissetøj og med rent halm i træskoene.
8. december – halvvejs
Av, av, av og øv, øv, øv. Nisserne er trætte og har ondt i nissehuen. Når skibsnisser ikke har indtaget gløgg i længere tid, har det en voldsom effekt på dem. De bliver både højrøstede og får lyst til at lægge arm, og det er jo ikke særligt nisseagtigt.
De gamle nisser mente, at Nasselassenissen ikke skulle spille ung og smart, men bare kunne stille op i en rigtig nissedyst. Nasselassenissen valgte dog klogeligt at stikke nissehalen mellem benene i stedet for at stille op i den konkurrence mod de gamle nisserotter, som havde rottet sig sammen.
Nå, nissernes halvvejs-til-jul-fest startede på agterdækket lige inden det tidspunkt, hvor der var 1000 sømil til jul. Langenissemads gav hvid og kølig gløgg til nisserne, og den forsvandt som snefnug på et varmt teakdæk, og Sankta Helene – bless her – leverede endnu en gang nissejuleslik. Så blev der dækket op i den fine stue, hvor Lillelinnenissepigen havde pyntet op med guirlander, og nisserne spiste gris, og så fisk og så hjemmelavet isdessert med kanel, og så drak de. Mange flasker gløgg blev det til, og så dukkede projektnisse AC op med sin fødselsdagsgave, som også kunne drikkes, viste det sig, og efter den flaske blev der sagt mange kloge nisseord.
Pludselig var der gået to timer, og nisserne stillede deres ure tilbage og gik langsomt tilbage til arbejdet med at sejle juleskibet Roselina mod den perfekte jul. Og selv med ondt i nissehuen går det fint. Nissernes allerbedste ven vinden er vendt tilbage, og Vindkongen Epsilon er endelig død. Nisserne suser deruda’ med 8 knuder, og det er så spændende, at de godt kan holde sig vågne, selv om natten er blevet to timer længere.
9. december – 771 sømil til jul
Nu sejler nisserne på den smukkeste sølvstribe, som månen laver på det natmørke ocean. De er stadig på vej mod den perfekte jul, og de er virkelig på vej lige nu. Næsten 10 knuder klarer de. Projektnisse AC styrer, og Lillelinnenissepigen holder øje.
Nissernes dag startede, næsten inden den gamle var slut, for i dag har Nissejørn fejret sin fødselsdag, og da han var på natnissevagt, blev der spillet og sunget fødselsdagssang for ham ved midnat. Juniornisserne havde bagt fødselsdagsboller til frokost, og det var virkeligt populært. Nissejørn inviterede til skumgløgg på agterdækket kl. 17, og det var heldigt, at alle nisser kunne komme, selv om de blev inviteret med ret kort varsel. Ud over skumgløgg blev der serveret nødder, som projektnisse AC straks gik i gang med at knække med en polygriptang (det betyder nøddeknækker på det hemmelige skibsnissesprog).
Der var fin nissehygge på agterdækket, og seancen blev afsluttet med endnu en fantastisk smuk solnedgang, som nisserne snart ikke orker flere af. Væk gik solen i et gyldent skær, og snart gav månen vandet sølvskær.
Nisserne føler sig rige.
10. december – 597 sømil til jul
Fisk, fisk, fisk. Hele tiden skal nisserne hive fisk om bord. 5 blev det til i dag, og det forsinker jo, men på den anden side set er det jo et lækkert proteintilskud til nisserne.
Langskægsskippernissen prædiker afholdenhed i forhold til sukker og stivelse, og nissekostpyramiden er vendt på hovedet i pantry’et, men alle ved jo, at skibsnisser lige som andre nisser allerhelst vil ha’ risengrød med kanelsukker og den slags. Og så bønnesalat lørdag aften, adrrrr. Men den gled nu ned sammen med en helstegt oksemørbrad.
Om eftermiddagen var der spuleslangenissevask på fordækket. Nisserne må modvilligt indrømme, at det ikke går at nøjes med et halvårligt bad på disse breddegrader. Nisserne sveder på den mest unisseagtige måde, så de bliver nødt til at tage nissetøjet af ind i mellem, men det er nu lige meget, for nogle nissers hud bliver hurtigt mere rød end deres nissedragt, så det ses stadig tydeligt, at det er nisser.
11. december – 438 sømil til jul
Nu suser nisserne igen deruda’. Det er tidlig morgen og en regnbyge med en masse vind er trukket hen over nissernes skib. Lillelinnenissepigen og Nasselassenisse styrer båden, og det går så hurtigt, at nisserne er bange for, at det ender med at de må starte den perfekte jul natten mellem tirsdag og onsdag, men nu er de helt ligeglade, de vil bare gerne frem.
Et par af nisserne har sagt noget om, at det jo ikke bliver jul, bare fordi nisserne har krydset det store hav. Men sådan forholder det sig faktisk – julefesten starter, lige så snart nisserne kommer frem – det er helt sikkert.
Ellers har nisserne haft en overraskende begivenhedsrig dag. Lidt over middag fløj projektnisse AC’s nissehat over bord, og den blev efter en større hat-over-bord-manøvre erklæret død, da den ikke kunne findes i det store oprørte hav. Men det var vist en god øvelse, for nu ved nisserne virkelig, at de skal passe på og blive om bord.
Der har været lidt problemer med at forklare nogle nisser, der pisser ud over rælingen om natten, at det er strengt forbudt og meget farligt. Det er faktisk pudsigt, at det ikke er natpissernisserne, der er problemet, men natpissende unge nisser 🙂
Og så fik blodsukkerjunkienisserne endelig deres vilje – risengrød til aften. Et par af nisserne, som lige har læst Tor Nørretranders’ bog “Nisseføde”, erklærede det for ikke-mad, men de fleste af nisserne kom i en fin, fin julestemning, for der var både smørklat og kanel.
12. december – 253 sømil til jul
Nisserne har nu været til søs i 11 dage og mangler nok kun én.
Selvfølgelig glæder nisserne sig for vildt – nu får de jo helt sikkert den perfekte jul, men har de sat forventningerne for højt? Der er jo ikke noget videnskabeligt bevis for, at julen virkelig er bedre i Caraibien for nisser. Tvivlen begynder at nage nogle af nisserne, men et par gamle nisserotter trøster: Der er ingen tvivl om, at den mest overdrevne fantastiske julestemning vil brede sig, når nisserne når den første bar. Og nisserne har jo formået at vænne sig til nye vaner og traditioner, hvor de er kommet frem hidtil, og der er heller ingen grund til at tvivle på, at nisseflokken hurtigt vil kunne vænne sig til at drikke rom af flasken i stedet for nisseøl.
Men det bliver jo også lidt vemodigt, nu har nisserne jo lige nået at vænne sig til at sejle, og så er det slut. Og de har godt nok oplevet meget – dog mest vand. I går skete der dog endelig noget. Skødet til den spilede fok sprang, og for første gang på turen lød råbet “Alle nisser på dæk”, og de blev da også så nysgerrige, at de alle sammen stak snuden op i kortere eller længere tid.
Ud over den lille hændelse var dagens hovedhistorie, at nisserne havde en rekorddag – 185 sømil nærmere det forjættede juleland. Nisserne er helt forpustede af alle de oplevelser.
13. december – 69 sømil til jul (kl. 1600)
I dag er det Lucia-dag, og det ses tydeligt på Barbados, for der er lys overalt, og det er sikkert tændt for nissernes skyld.
Nisserne sejler syd for øen, og de har lige ændret kurs for første gang efter 2000 sømil. De sejler nu mod nordvest på vej mod havn og på vej mod den perfekte jul, og det kildrer i de små nissemaver. Da nisserne tog fokken ned, sprang der delfiner i måneskinnet, sikken en velkomst.
Lige før middag holdt nisserne 100 sømils fest på agterdækket med en hel pose Matadormix, så Natpissenissepeter skifter vist snart navn til Sankt Peter.
Ellers er dagen gået med at gøre det smukke skib helt klart, så nisserne er helt klar til at springe i land, lige så snart immigrationsmyndighederne har accepteret at lukke nisserne ind. Men det kan der nok ikke være nogle problemer med, for nisserne vil jo klart være et positivt bidrag til julestemningen på øen.
Og morgenbollenissepige Mia har fundet ud af, hvordan nisserne skal klare sig økonomisk. Langskægsskippernissen skal bare have bleget skægget, så kan han lejes ud som julemand.
Efter en dejlig tur over det store blå hav er nisserne altså nået frem til juleøen Barbados midt om natten, men sikken en nat – stjerneskud, delfiner og månelys – den perfekte jul er vist allerede begyndt.
14. december – jul – i hvert fald næsten
Nissernes dag startede egentlig, inden den gamle var slut.
Da nisserne endelig var nået frem, sku’ det jo fejres. De fandt de ud af, at der i nissernes godtepose gemte sig en flaske Gammel Dansk, som egentlig kun er blevet brugt til at bedøve særligt store fisk med (det virker faktisk, ved nisserne), men den kunne måske bruges som velkomstdrink, når der nu ikke var andet i godteposen.
Nisserne fik klemt hver et glas bitter ned, ja faktisk var projektnisse AC og medprojektnisse Jørgen lige ved at få smag for det, men så var der heldigvis ikke mere tilbage. Men nu havde nisserne jo gang i en ankomstfest, og pludselig dukkede der to gode flasker rødvin op (de var gemt blandt Fogovinen, så det var ikke så mærkeligt, at ingen havde nærmet sig dem), og den hårde nissekerne hyggede igennem.
Efter en lille smule søvn kom det store øjeblik. Langskægsskippernissen og Næsten Sankt Peter tog dinghy’en ind til land for at checke ind. De spurgte en flinkt udseende mand i uniform om vejen til immigrationsmyndighederne. Han fortalte dem, at hvis de ikke var checket ind, skulle de straks tage tilbage til båden, ellers ville de blive arresteret. Så valgte de to nisser at tage tilbage til båden, og snart sejlede nisserne i samlet flok på Roselina en lille tur hen til immigrationsmyndighederne, som bor mellem nogen meget store, store skibe, hvor der hele tiden går grimme lyserøde krydstogtmennesker ind og ud af. Her lykkedes det endeligt for Langskægsskippernissen at få lov til at lade hele nisseflokken komme fra borde og sprede juleglæde på Barbados.
Og sikke nisserne gik til opgaven, men nisserne har det nu lidt svært med, at julen er blå og gul på disse kanter, når de jo godt ved, at julen i virkeligheden er rød og hvid lige som farverne i det danske flag.
Og hvis det ikke er den helt perfekte jul endnu, så ligner det i hvert fald meget godt, mener nisserne.
15. december – Nu ka’ det da snart ikke blive meget mere jul
Endnu en dag, hvor nisserne har delt sig og forsøgt at sprede juleglæde overalt, hvor de er kommet frem. Projektnisseholdet med Projektnisse AC og Medprojektnisse Jørgen fandt et fint projekt. De ville sprede juleglæde på de små listige steder i Bridgetowns udkant. Og det må bestemt have virket, for de var i hvert fald selv i overordentligt godt humør, da de var færdige med eftermiddagens rundtur.
Yngstenisserne Dovennissedirk og Svenskernissen tog sammen med Langskægsskippernissen på gåtur til en særlig spændende strand. Det blev en meget lang tur for de tre små nisser, men det var hele besværet værd, for de kom til en dejlig strand med et fint snorklerev, hvor de i lang tid fulgte en havskildpadde. Svenskernissen forsøgte at holde fast i skildpadden, men det gjorde den nu ikke i bedre julehumør.
Yngstenisserne havde valgt kabystjeneste og truede resten af besætningen med hjemmelavet pizza kl. 8. Desværre kan nisser ikke tåle at drikke ret meget på tom mave – og da slet ikke gin og tonic, som Nissejørn mikser dem – og maden, som for øvrigt virkelig faldt i nissernes smag, kom desværre lidt for sent. Da var der et par nisser, som var virkelig trætte, men der var jo også nogle, der havde smugtrænet.
Imens alt dette foregik, var nissepigerne i færd med at sprede juleglæde hos øens unge mænd, og de fik snart mange nye venner.
16. december – Det er godt nok nærmest jul, men derfor føles det nu ikke så rart
Uha, nissehuen strammer lidt i dag på de små nisser. Mest friske er nissepigerne, for de skal ind og møde Jerry, en lokal ungersvend, der vist har brug for lidt ekstra juleglæde. Kl. 11 var de klar i flot nissetøj og rigtigt pænt malet i ansigtet, og så dukker Jerry aldrig op. Måske havde han slet ikke brug for så meget juleglæde, hvem ved? Men det lykkedes dem hurtigt at finde andre interesserede, så morgenens arbejde foran spejlet var ikke helt spildt.
Hannisserne måtte så selv tage ankret op og tage hen til de store skibe med de grimme lyserøde krydstogtmennesker for at få lov til at sejle videre. Da det ikke havde været nemt at få ankret til at holde nissernes store båd fast, havde de lagt 60 m ankerkæde ud, som nu skulle trækkes ind ved håndkraft og med stram nissehue. Puha, hvor nisserne stønnede og prustede og foreslog elektrisk ankerspil i lang tid.
Langskægsskippernissen brugte så over en time på at gå fra kontor til kontor og snakke med flinke mennesker, betale penge og skrive papirer, og så endelig måtte nisserne sejle videre – ud for at sprede mere juleglæde – denne gang på St. Lucia.
17. december – Lidt knas i julestemningen
Tidligt om morgenen nærmede nisserne sig St. Lucia, som jo helt klart er en fantastisk juleø. Dels er der jo navnet, men det er ikke det hele. Her er der to grønne bjerge, som i morgensolen ligner store juletræer, og da nisserne var ude for at se på vandfald og regnskov, opdagede de, at julens frugter og krydderier også kommer herfra. Nisserne syntes godt nok, at det er lidt synd for kaneltræet at stjæle barken, men kanel er jo på den anden side helt nødvendigt, hvis det skal blive rigtig jul.
Nå, men her er bare så smukt, så nisserne er i en fin julestemning, eller det vil sige, at det var de, indtil der efter aftensmaden skulle diskuteres indkøb og forvaltning af beholdningen af nisseøl. Det kan virkelig få de små nisser frem i træskoene. Der har på hele turen været en nisseølsansvarlig, først Nasselassenissen, der dog ikke var særlig ansvarlig. Så mente natpissernisserne, at det måtte kunne gøres bedre. Først forsøgte Næsten St. Peter, som hurtigt ikke gad, og så Projektnisse AC, som mente, at det var et for stort projekt og heller ikke gad.
Pudsigt, at det pludseligt, er de gamle nisser, der ikke gider, når de unge tidligere dovennisser er blevet mere aktive, og Dovennissedirk mister måske snart sit tilnavn til en ældre nisse. Nå, men nisserne håber jo virkelig på, at nisseølsregnskabet kommer til at fungere igen, for de har noget fantastisk godt nisseøl i Caraibien, og det virker jo som regel stærkt forbedrende på nissernes julestemning.
18. december – Nu er det jul igen eller i hvert fald advent
Nisserne har haft en dejlig dag. Det lykkedes faktisk for alle nisser at stå forholdsvis tidligt op (inden 10) søndag morgen, og sammen tog de alle elleve i deres trofaste dinghy-dyr til en lille strand, der hedder Anse Chastanet.
Her var superlækre muligheder for at kigge på fisk og koraller under vandet, og det benyttede nisserne sig selvfølgelig af, men det mest fantastiske var vist, at der var Fernet Branca i baren på stranden, hvilket nogle ældre nisser mener er helt nødvendigt for at gå fra en OK jul til en perfekt jul. På stranden var der også gode muligheder for at lade den indre strandnisseløve komme til udtryk.
Om eftermiddagen delte nisserne sig i to flokke, og snart var de i gang med at sprede den sidste juleglæde rundt blandt vulkaner og værtshuse på St. Lucia. Lige efter solnedgang tog nisserne så af sted med kurs mod Dominica.
Endnu et juleeventyr venter.
19. december – Dominica
Så kom nisserne til Dominica. Morgensolen bød på en fantastisk regnbue, så nisserne morgenhumør var helt i top, dvs. for de nisser, som var oppe, for de fleste stak først hovederne op, efter at ankret var kastet i Prince Rupert Bay.
Nisserne var dog lidt skeptiske, da de så byen, som vi lå uden for. Langs kysten var der flere steder, at den gode udsigt var taget af et stort skib, der var skyllet op på stranden. Det synes nisserne er lidt underligt, sådan at have en coaster i baghaven. Men ellers var morgenen fin.
Et stykke ud fra kysten kom en lokal entreprenant ungersvend ud og bød os velkommen. Jeff, hed han, og han ku’ hjælpe os med alt muligt. Hans ven Christian sørgede for frisk frugt til os, og de ældre nisser tog med ham på tur op ad Indian River, som var næsten helt Amazonasagtig, dog i lidt mindre målestok, men det passede fint til nisserne, og længst oppe ad floden var der oven i købet et udskænkningssted, og det var godt, for nisserne var klart ved at dehydrere i varmen. Nisserne så ægte landkrabber og slanger og firben og vist også andre meget farlige dyr. Imens var de yngre nisser ude og gå tur, og de fik også tid til at kigge lidt på farlige dyr under vandet.
Alt i alt var nisserne enige om, at Dominica var en fin ø, og der kommer ikke ret mange skibe lige som nissernes, men videre må de, de små nisser, så i morgen tidlig starter de mod Iles des Saintes – Helgenøerne.
20. december – Antigua here we come
Nisserne sku’ tidligt op, altså rigtigt tidligt, altså om morgenen, og faktisk lykkedes det denne gang. Roselina var klar til afgang ved 7-tiden, og af sted gik det. At sejle på denne måde er lige noget nisserne kan li’. God vind, land i sigte hele tiden, morgensol, så er det jo nærmest en perfekt jul.
Inden 11 nåede nisserne så frem til ankerpladsen på Iles des Saintes, og straks ku’ nisserne li’ stedet. Omgående blev de fleste nisser fragtet ind for at sprede juleglæde, og snart fulgte bagtroppen, dog først efter at Langskægsskippernissen havde repareret vandpumpen i pantryet, så det nu ikke længere tager et par minutter for at få vand nok til en kop te.
Og rundt gik det på den lille ø. Natpissernisserne fandt snart en lille fin fransk restaurant, selvfølgelig med udsigt til bølgen blå, hvor de valgte at sprede juleglæde ved at købe en overdådig frokost, som vist også gav dem lidt glæde selv. Nogle nisser forsøgte at leje scootere for at komme hurtigere rundt, men nisserne var desværre for små, fik de at vide. Andre nisser tog på stranden, og på vejen var der både julegeder og julebukke. Projektnisserne er jo i gang med et stort projekt. Det lokale nisseøl skal checkes, overalt hvor de kommer frem. Og de går grundigt til værks, må man sige.
Ved solnedgang samledes nisseflokken på agterdækket til en lille sundowner. Dagens begivenheder blev diskuteret, og Nissejørn fik endelig de gaver, som han var blevet lovet på Atlanten, men de fleste tror nu alligevel ikke på, at han tør stille op på arbejde i den kortærmede T-shirt med teksten: To hell with work, let’s go to Barbados.
Og så af sted igen – Antigua here we come.
21. december – Nu med helgen
Atter en gang sejler nisserne om natten, og hvilken nat, der er både måne og stjerner og stjerneskud og Guadeloupe.
Men først havde nisserne dog lidt problemer. Da de sejlede ud fra de små øer, kom de til at sejle hen over en fiskebøje, og de små nisser må jo nok indrømme, at det vist er gået lidt ud over julehumøret hos den fisker på Guadeloupe, hvis line de fik i skruen. Det var for mørkt til at nisserne kunne se, hvor slemt det faktisk var, så de måtte bare skære linen over, og så vente til morgengry. Da de var kommet frem til Antigua hoppede Svenskernissen, som oven i købet havde fødselsdag lige som hans ven Langenissemads, i vandet, og hurtigt og elegant blev skruen befriet igen, og det var den virkelig glad for, og snart snurrede den igen, og alle nisserne var glade.
Nisserne ankrede op lige ved siden af et dejligt rev, hvor de igen kunne kigge på fisk under vandet.
Langsskægsskippernissen tog atter en gang Næsten Sankt Peter med ind til immigrationsmyndighederne, og atter en gang fik nisserne lov til at komme i land og sprede juleglæde, der var dog det lille minus, at nisserne ikke kunne få plads ved dokken, så de bare lige kunne hoppe i land, og det er ærgerligt, for så bliver der bare spredt mindre af det gode julehumør.
Sankt Peter gjorde et sidste – og viste det sig – afgørende forsøg på at opnå helgenkåring ved at servere boblevin for nisserne ved solnedgang. Og hvor blev nisserne glade, boblevin gør lige så godt i maven som risengrød, og da det nu var St. Peters sidste aften, er det OK med det nye navn, synes nisserne, som bestemt kommer til at savne ham, og det er ikke kun pga. slik og boblevin.
Efter et ikke særligt nisseagtigt afskeds- og fødselsdagsmåltid med en stor oksemørbrad tog nisserne i byen, og sikke sent det blev – særligt for en enkelt nissepige.
22. december – Farvel til Sankt Peter
Endnu en dag, hvor nissehuen føles lidt stram fra morgenstunden. Men der er ikke noget at gøre, nisserne må af sted. De har endelig ved slesk tale og stor vedholdenhed fået lov til at sejle båden til dok. Så alle nisser kommer på dæk undtagen Lillelinnenissepigen, som vist var viklet helt ind i en spændende drøm.
Og så er julehumøret helt i top. Nisserne kan springe i land fra båden, og gøre lige hvad de vil. Og det er jo det, de unge nisser vil ha’. Men projektnisserne er også glade, nu er der mere plads på båden til at få ordnet ting, og straks har de fået sat telt over nissernes skib, så de hverken bliver våde eller forbrændte. Det er også lykkedes for nisserne at få lavet bøjlen i pantry’et, så de har noget at læne sig op ad, når nisseskibet gynger. Sankt Peternissen, som jo ellers ikke er kendt for at være tung i røven, kom til at læne sig lidt for meget, mens nisserne sejlede, og pludselig var bøjlen i sofaen med nissen oven på. Men nu er der blevet svejset og samlet, og alt er godt igen.
Og så er det jo dagen for den første afsked for nisseflokken. Sankt Peternissen skal hjem for at sprede juleglæde i Danmark. Han var dog ikke helt sikker på, at han var fuldstændig færdig med at sprede juleglæde i Caraibien, men af sted må han. Afskedsmiddagen fik nisserne jo overstået i går, så det blev bare til en enkelt farvelnisseøl på det nærmeste udskænkningssted (hensigtsmæssigt placeret lige ved siden af nisseskibet), og så tog tre nisser med ud for at vinke farvel til rejsenissen i den store fugl.
23. december – Små bølger – Store bølger
Nu ligger nisserne så ved dok tæt op ad andre skibe – faktisk meget tæt, og det er jo lidt mærkeligt, når nisserne har været så meget alene på den store tur.
Og nisserne må jo nok indrømme, at selv om de altid har været overbevist om, at netop deres skib er det smukkeste af alle, kan de jo godt se, at der også er andre fine skibe. Men på de meget fine både er der vist slet ikke tid til at være nisse og lege og sprede juleglæde med al den pudsen og poleren, der foregår.
I dag var store legedag for fire nisser, som tog ud for at lege med bølger i Halvmånebugten, som vender ud mod det store hav, som nisserne har krydset. Nu har bølgerne jo leget med nisserne på hele turen over havet, så nu vil nisserne helt ned i bølgerne, hvor nisserne jo har en chance for at drille bølgerne og kilde dem og få dem til at grine.
Og det gik også meget godt for nisserne, og de fik drillet nogle af de små bølger, som gav dem fine rideture, mens de grinede højt, men så pludselig kom der nogle meget store bølger, som vist var blevet sure. Og da nisserne begyndte at lege med dem, tog de simpelthen bare nisserne og løftede dem højt, højt op i luften, og så smed bølgerne de stakkels nisser hårdt ned på havbunden. Av, av sagde de små nisser, men susede straks ud for at se, om der var bedre held næste gang.
Nisser er jo ikke særlig smarte, men ih hvor de glæder sig til i morgen.
24. december – Så er det i hvert fald jul!
Og sikke der bliver julet. Lillejuleaftensjuleforberedelserne med kogning af risengrød endte i en lille lillejuleaftensnissefest, og snart var nisserne atter i deres fineste nissetøj og på vej ud for at sprede juleglæde. En lille nissepige har været særlig aktiv på det seneste, da hun har fundet en direkte forbindelse til det land, hvor jesusbarnet blev født, og hun var så optaget af opgaven, at hun helt glemte at komme hjem til nisseskibet. Men det gør ikke noget, for der er jo nisser nok, og nu kan de jo bare komme og gå som de lyster.
Projektnisse AC havde selvfølgelig et juleaftensdagsprojekt – skibets flotte blanke træ skal være endnu mere flot og blankt. Og smukt og længe svang han penslen, men pludselig skete det, som nisserne ellers har drømt om, der kom nedbør – dog ikke i form af julesne, men tropisk regn, og en våd jul er altså ikke det samme som en hvid jul, og den stakkels projektnisse hang noget med nissetrynen, da den fine lak blev regnet på.
Ellers gik nissernes dag jo mest med forberedelserne til det store julenissemåltid. Nisser er jo meget til traditioner, men det er jo ikke alle traditioner, der er nemme at tage med over Atlanten, så nisserne må hele tiden finde på nye ting og måder at gøre ting på. Og en kalkunfugl er da næsten lige så god som en andefugl, og glaserede elefanthvidløg kan vel godt gå i stedet for rødkål. Men brunede kartofler fik de små nisser, og så ved nisser, at det er jul. Inden middagen mente nisserne nok, at der er visse ting, der er helt nødvendige. Så Nasselassenissen havde bagt vanillekranse – dog uden hul, men det kunne nisserne nu godt se bort fra, for de var så lækre, at nisserne lukkede øjnene, når de spiste dem.
For at sprede den afsluttende juleglæde havde nisserne besluttet at lave varm gløgg og servere den til forbipasserende. Uheldigvis blev gløggen så god, at da nisserne var færdige med at smage på den, var der ikke noget tilbage til andre, så denne gang blev juleglæden hos nisserne selv. Julemaden blev serveret under dæk, og sikke fine nisserne var i renvasket nissetøj med renskurede nisser inden i. Snart blev det dog så varmt, at nisserne måtte smide de fine nisseskjorter for også at kunne klare hovedretten. Fisk og fugl og ris a la mande med mandel blev det til – og for meget af det hele, så de små nissemaver var snart ved at sprænges.
Men yngstenisse Dovendirk skulle jo have gaver, og nisserne, som sådan har ønsket sig et fællesur, blev lidt kede, da de så, at yngstenissen fik et meget fint ur helt for sig selv. Totalt nederen, sagde mange nisser. Ingen gaver fik de selv, og så fik yngstenissen en for god gave. Skuffelsen og alt for meget nissemad førte så til, at det gik så galt, at den store julenissefest endte med at nisserne lå og flød rundt omkring på nisseskibet og sagde: Av min mave, av min mave, og snart sov de fleste nisser. Men det er også fint, for nisserne har jo fundet ud af, at julen først rigtigt kommer til Caraibien 1. juledag, hvor der skal drikkes boblevin fra morgenstunden, og sikke friske de små nisser bliver til julefesten.
Nu vil nisserne så takke af for denne gang. Langskægsskippernissen er reduceret til skippernisse efter en times hårdt arbejde med trimmeren. Natpissernisserne er reduceret til tre, og snart er der kun to tilbage, når Projektnisse AC tager af sted. Og hvad så med morgendruknisserne – ja, de fortsætter jo nok bare.
Men en ting er sikkert, nisserne sender alle de kærligste julehilsner og ønsker alle en helt forrygende jul.