Fra kølig regn til sol og varme

Den 3. aug. ankommer vi til Irland, Howth, en hyggelig havn lige nord for Dublin. Vi ankommer sent om aftenen og får besked om at der ikke er plads til os i marinaen pga af et stævne. Så vi fortøjer ved en kutter i fiskerihavnen og får en god nats søvn, andre kigger på hvilke pubber byen kan byde på.

Næste morgen bliver der badet og handlet lidt og vi får set lidt i den lille by inden vi bestemmer os for at sejle ned til Don Laoghaire, en splinterny marina lige syd for Dublin. Det tager 1 times tid, så ligger vi godt fortøjet langs en flydebro i den fine marina.
Der er S-togsforbindelser ind til Dublin, det tager kun 20 min, så er man i centrum af byen, som er spændende, larmende og stor.
Vi får set en masse i Dublin, både til fods og på busrundtur, der bruger on/off princippet, dvs man kan stå af bussen ved de seværdigheder man nu synes er interessante og så hoppe på bussen senere, de kører hele tiden, og der er mange af dem. Ansættelseskravet for buschaufførerne må have været at kunne synge en strofe fra en irsk folkesang udenad for i samtlige busser vi prøver, bliver vi underholdt undervejs med sang med større eller mindre held.
Vejret i dagene under vores ophold i Dublin er ok, men ustabilt, vi får en ordentlig regnbyge hver dag omtrent. Vi snakker alle om at det bliver godt at komme ned i varmen i Spanien. Vi får nye besætningsmedlemmer ombord i Dublin, Else fra Århus, og Tobias og Annas farfar Jens. Christian og Dr. Knudsen må vi sige farvel til her, men vi glæder os til at se dem begge igen i Caribien ved juletid. De glæder sig helt sikkert også til at se hinanden igen, idet de har nydt meget godt af hinandens selskab. Vi får en afskedsmiddag på restaurant i Dublin, børn er velkomne indtil kl. 1930, så os med de mindste børn må jo skynde os. Andre bliver tilbage og hører irsk folkemusik, og får nogle irske kaffer.
Polle bliver kaldt på job, det var ikke lige med i planen, men så må kvinderne jo arbejde lidt hårdere i stedet. Vi ville ellers gerne have haft ham med over Biscayen. Vi ser ham om 2 måneder igen på Madeira.

Den 10. aug., efter farfar og Else har hilst på Dublin, sætter vi kursen mod Sydengland, Scilly Islands. Men vejret og vinden er imod os, så hen på eftermiddagen beslutter vi os for gå ind til Arklow og se vejret an til næste dag.
Men de næste dage byder på samme dårlige vejr, dvs, stik modvind til England, og kuling. Vi får set grundigt på byen, der er rimelig ok for en enkelt dag eller 2, men vejret et regnfuldt og halvkoldt. Vi læser, spiller kort, går tur i byen, (Arklow er hovedsagelig én lang gade med især slagterbutikker… hmmm) besøger netcafeen, hygger og keder os lidt. Alle vejrudsigter bliver nærlæst. Palle og farfar ordner småting på båden.

Endelig d. 15. aug. er det klaret op vi får en østlig vind. Afsted til Scilly Islands. Det ruller en del, der er dønninger. Søsyg, ingefærpillerne virker ikke på Lone. Men Thor synes de er et hit. Børnene lægger sig heldigvis til at sove på dækket når de bliver utilpasse, så det går. Natten overstås. Godt vi har Else fra Red Barnet med! Hun har uddelt piller og er ikke bleg for at gå i pantryet selvom gryderne flyver rundt.

Vi når Scilly Islands i solskinsvejr med en flot regnbue hen over øerne – herligt.

Vi fortøjer til en mooring – nu har vi jo ikke Polle til at hoppe ned på den første mooring han ser, så Ulla og Lone må klare det. Og det gør de så.
Vi får en dusch i land, vi er på øen St. Mary. Byen er rigtig hyggelig, små gader med turistbutikker, købmandsbiks, pubs og restauranter. Og så er der flere strande – godt for Anna og Tobias, så vi suser derned den første dag, selvom det ikke er SÅ varmt igen. Øgruppen her er kendt for sit fugle og dyreliv, der laves talrige udflugter til nogle af de ubeboede øer, hvor man kan se søpapegøjer og andre havfugle, samt delfiner mv. Så her kan vi sagtens bruge nogle dage. Vi venter på en pakke med udstyr til skibet, der skal være sendt til os.

Næste dag lejer Ulla og Lone + børn cykler – mountainbikes – for at udfordre øen på hjul. Vi får både kravlet på klipper og besøgt historiske seværdigheder – Vi får engelske sandwiches på en café med den flotteste udsigt. Men så begynder det også at regne. Og vi cykler det sidste stykke hjem i bygevejr. Den tilbagelagte distance tilbagelagte distance i løbet af dagen er ikke overvældende, Anna kunne nok have klaret den på egen cykel vil jeg tro. Men hyggeligt var det.
Pakken vi venter på ligger på posthuset til os lørdag formiddag. Så er vi faktisk klar til at tage afsted, vejrudsigten er ok.
Vi sejler om eftermiddagen d. 19. aug. Der er en del dønninger – og fin vind.

Det første døgn over Biscayen går det fint for sejl, men næste dag får vi modvind, og vi må sejle for motor. Vi ser EN MASSE delfiner, flere gange, De er helt oppe under stævnen og går på kryds og tværs under båden. Det er noget der kan løfte stemningen ombord, der er ikke meget afveksling ellers på denne rute, ud over et par fiskerkuttere i ny og næ. Nætterne er lidt seje at komme igennem, det gælder bare om at være træt nok til at sove, og så ellers passe sin vagt som styrmand.
Op af dagen d. 21. aug. ser vi Spaniens land til bagbord, og stemningen ombord stiger straks.

Den 21. aug. kl. 1830 ligger vi godt fortøjet ved en mooring i La Coru­a, Spanien.
Ingen havde særlige forventninger til byen, men, eller måske derfor, viser det sig at være en spændende by med spansk storbyatmosfære i hvert fald i den gamle bydel, som er den del vi befinder os ved. Der er en smuk, stor gammel Plaza fyldt med caféer og fiskerestauranter, og lange smalle sidegader og gyder hvor det vrimler med butikker. Især skobutikker gør de i.
Dejligt med sol og varme. Den gamle bydel ligger på en halvø, så der er flere strande med vældige atlanterhavsbølger, fin til surfere, kun 10 min. gang fra den gamle bymidte, og der er en smuk, lang strandpromenade, hvor gamle, renoverede sporvogne kører ruten endnu.
Vi får vasket tøj i lange baner, og den gratis adgang til brusebad i Sejlklubben bliver flittigt benyttet. Vi smager på den spanske vin og sunder os lidt over turen over Biscayen.

Den 24. aug. er der afgang til Corme, i første omgang, men vi ombestemmer os op af dagen, og sejler et par timer længere til Camarinas, en lille fiskerby ved en flodmunding, hvor der er børnevenlig strand. Vi kaster anker nær en strand og dinghy’en bliver sat i vandet, vi skal ind efter forsyninger til aftensmaden. Lone, Ida og Anna tager af sted, men når ikke langt før motoren på dinghy’en sætter ud. Ikke mere benzin, vi glemte at tjekke inden vi sejlede. Så er det frem med årerne, godt vi huskede dem. Vi ror ind til land og for en sikkerheds skyld spørger vi 4 forskellige venlige, spansktalende personer, éns spanske kundskaber er jo lidt rustne, om vej til nærmeste påfyldningssted, men alle siger samstemmende at der er 9 km til nærmeste sted for benzinpåfyldning. Så vi spadserer i stedet over til en dansk båd vi har set ligge i marinaen og her låner vi en sjat benzin. Søde mennesker, der er på vej samme rute som vi.

Næste dag tager vi dinghy’en lidt op at floden til en strand med lavt, fint rent vand.

Bayona: Efter en dagssejlads i tyk, tyk tåge, hvor Palle sidder vagt ved radaren hele dagen mens pigerne styrer, ankommer vi til Bayona, en turistby, men en fin marina med alle faciliteter. Bytur, badning ved stranden, Vi bliver der to nætter før vi sætter kursen mod Porto, Portugal.

Efter en dags sejlads for motor og ingen vind, ankommer vi til Leixoes, en marina lige ved flodmundingen ind til Porto, d. 26. aug. sidst på eftermiddagen.
Vi tager ind til Porto næste dag med bybus, der er et godt stykke vej ind og der køres sikkert men stærkt!. Her moeder vi kendte folk fra Egaa, Dan og Verner. Vi går ned til floden, hvor alle portvinshusene ligger, får en rundvisning og prøvesmager. Vi får travet nogle km. den dag i de smalle gader med gamle huse, hvoraf mange trænger til “en kærlig hånd”. Men Porto har stadig sin charme.
Peter fra Naveren, som arbejder paa en sandsuger, der ligger havnen og venter paa arbejdstilladelse, de skal uddybe i havnen kommer på besøg på båden, mens vi ligger i Leixoes. Vi faar ogsaa lakeret paa ruffene i Leixoes.

Lige nord for Leixoes marina, er en lang strand med høje bølger der vælter ind.
Det blæser og solen skinner, så der bliver købt læskærme til stranden. dem skal vi nok blive glade for!. Om aftenen går vi på den lokale fiskerestaurant, og Palles far får sig en kæmpe steak! Dan og Verner, som vi efterhånden har mødt nogle gange lige siden Skotland, er med. De var egentlig på vej til Azorerne, men er vendt om, pga. dårligt vejr og hjemvé.

Figuera de Foz er næste mål, ca. 60 mil fra Porto. Førhen mere prominent turistby, rimelig hyggelig, fin strand. Vi lægger til ved en bro, der er meget strøm, så der er lidt tumult med båden, før vi ligger godt fortøjet. Midt i det opdager Thor, at der kommer vand ind i båden! Et kobberroer er tæret om må kortes op. Det er røret som smøre det vandsmurte leje ved skrueakselen som er tæret . Vi får brug for de smaa træpropper vi købte inden vi tog hjemme fra. Der sættes en prop i hvor røret skulle være mens røret kortes og igen sættes på plads. Tobias er sikker på vi er ved at synke. Men Palle redder os.

Den 3. sep. tidlig om morgenen sejler vi for motor og ingen vind mod Peniche, der ligger ca. 50 mil fra Lissabon. Skulle hilse fra Palle og sige at humøret er højt! Det bliver mere og mere diset, så vi kan ikke se kysten. Vi når Peniche, fiskerihavn, hyggelig by med mange små butikker og spisesteder.

Igen tidlig næste morgen afsted til Cascais ved Lissabon, vi har en fin tur herned, men for motor og 0 vind og masser af sol. Vi får fyldt diesel på båden og fortøjer i den nye, fornemme marina. Der bliver sat solsejl op i en fart, nu er vi sandelig kommet ned i varmen! 30oC under dæk. Nu slår vi os ned her i Cascais en lille uges tid og går ind til Lissabon by bagefter.