Hvaler og rokker

Kære rejsevenner

29.09.06
Vi ligger i Opunohu bugten på Tahitis naboø Moorea. Her genfandt vi vore elskelige nye svenske venner fra Tahiti Lisbet og Lasse fra Gøteborg, de er i 50’erne og er på jordomsejling. De har været af sted i tre år og forventer at være af sted i endnu tre år. Ofte er det sådan, at vi møder de samme mennesker igen fra de forskellige både, da alle næsten sejler de samme steder hen og følger den samme rute. De blev inviteret over til en kop kaffe på dækket, og mens vi sidder der og snakker om løst og fast siden sidst, dukker der en stor pukkelhval op. Den svømmer stille rundt og hilser pænt på alle sejlbådene med et blåst og et vend med rygfinnen over vandet. Den er mellem 10 og 30 meter fra bådene og svømmer mellem dem og land og dvs. også kun 10-20 meter fra land. Vi venter alle spændt, for den er svømmet i en retning, der gør, at den nødvendigvis må vende og komme samme vej tilbage og ud i havet. Efter fem minutter kommer hvalen tilbage og gentager succesen, hilser nu pænt farvel og dykker med et svirp af halen til farvel..

Vore svenske venner fortæller om et sted lige i nærheden, hvor der er mange rokker, vi skiftes til at sejle derhen i dinghy’en. Andre turister betaler for at blive fragtet dertil ca. 200 meter fra land på en sandbanke med koraller udenom. Nogle fodrer rokkerne med fisk, rokkerne kommer helt tæt på, er tamme og smyger sig om folk helt op af maven og armene, man kan stå i sandet og røre ved dem på godt en meters vand. Fodringen lokker flere hajer til også. Rokkerne er ganske bløde at røre ved, de er blide og venlige, selv om de har nogle bistre øjne. Tænk sig at stå der i vandet og blive kærtegnet af en rokke, der er så graciøs og ufiske-agtig, at man næsten ikke kan tro, at det er den vilde natur. Lasse havde fået fat i noget frisk fisk fra en anden, og jeg fik et lille stykke og fodrede en rokke med det. Det var spøjst, og jeg hvinede som en skolepige, da jeg mærkede dens ru gab åbne sig og gribe fisken. Med snorklen på er det fantastisk at se dem under vandet sejle af sted med vingerne bølgende op og ned så harmonisk. Vi har fået en CD af de svenske folk med Edvard Taubes melodier, og jeg kunne lige forestille mig hans dejlige musik til rokke-vals. Det var den største oplevelse i lang tid.

30.09.06
Vi ankommer til øen Huahine, der har form som en liggende gravid vahine (kvinde). Øen har navn efter dette, hua betyder fallos og hine er vahine forkortet. Det er den mest frodige og smukke ø af alle de beboede øer, vi har besøgt i Fransk Polynesien, her er stadig fredeligt, en let atmosfære og en tilbagelænet dagligdag. En cykeltur rundt om øen er ganske udfordrende med stigninger op til 600 meter. Der bor ca. 5400 mennesker på øen, dvs. det er to tætliggende øer, arealet er 75 km2 med en masse bugter og stræder, som vi nu skal til at udforske noget mere med skib og dinghy.

Kirsten..

se billeder her