20. oktober 2005
Det er torsdag morgen inden solopgang, og vi er på vej ud fra havnen i Las Palmas på Gran Canaria. Vi har ligget her siden i fredags og fået lavet en del reparationer på båden, bl.a. har Lasse været i mesanen igen for at skifte antennen til Inmarsatten, så vi er tilbage i cyberspace. Der er gode muligheder for at indkøbe bådudstyr her med flere skibsudstyrsforretninger tæt på. Vi har endnu ikke købt batterier, de er jo ret dyre, og vi er endnu ikke helt sikre på, hvordan set-uppet skal være.
Det er en helt fantastisk morgen med meget lidt vind og kun få skyer, vi går for motor med AC ved rattet med kurs mod syd. Vi ved endnu ikke helt præcist, hvor vi vil tilbringe aftenenen og natten. Siden vi forlod cyberspace har vi været en tur på Lanzarote. Det var ikke muligt at ankre op i nærheden af La Santa Sport, så vi fortsatte ned til den sydlige ende af øen og gik ind i Marina Rubicon. Det er et helt nyt marina-/resortområde med meget lækre faciliteter. I receptionen mødte vi Karin, en dansk kvinde, der er bosat på Lanzarote, og som har været med under hele opbygningen af Marina Rubicon. Hun var overordentlig hjælpsom og kom oven i købet forbi, da vi skulle til at sejle, for at sige farvel. Hun havde dog haft en lidt underlig dag, for mens hun hjalp AC med at skaffe billet hjem, kom der et nødopkald fra en båd, der sejlede forbi. En mand havde fået et hjerteanfald, og marinaen sendte omgående en motorbåd ud for at hjælpe. De fik ham i land og tilkaldt ambulancefolk, men efter tre kvarters forsøg måtte de opgive.
Nu står solen op, først farves bjergene til højre for os næsten lilla, og så når solens stråler også os. Endnu en af de oplevelser, man selv skal udsættes for for at se det helt fantastiske.
Efter to dage i Marina Rubicon sejlede vi ud om aftenen torsdag. Natten forløb med lidt for lidt vind, der kom ind lige agten fra. Vi startede med at gå stort set stik vest, og så sejlede vi sydpå. Da vi endelig ankom til Marinaen i Las Palmas var de i færd med at lukke havnen for andre lystbåde end dem, der deltager i ARC-kapsejladsen over Atlanten. Der var en overordentlig irriterende mand fra havnemyndighederne, der tog vores liner. Han nægtede at sætte springet på først, og var egentlig temmelig provokerende. Men det lykkedes os ikke at blive rasende og blot spørge pænt om mulighederne for at blive weekenden over, og det fik vi så lov til. Efter fortøjning gik skipper den tunge gang – endnu en gang uden bådens papirer – til havnemyndighederne. Det lykkedes igen ved slesk tale og mange undskyldninger at blive indklareret, og skipper glædede sig meget over, at det nu ville være sidste gang uden bådpapirer. Sådan gik det desværre ikke. Da Helene dukkede op søndag, havde hun en masse ting med til båden, men stadig ikke papirerne. Vores tid i Las Palmas er som nævnt fortrinsvis gået med bådreparationer. Vi har fået ordnet storsejlet – igen – sendt generatoren (alternatoren) på stb. motor til reparation – den er endnu ikke monteret, men vi håber, at den virker. AC har fjernet lak på ruffet omkring forlugen og det har fået bejdse og lak. Vi havde også en lidt uheldig oplevelse, da vi brugte det sidste danske vand i tankene samtidig med, at hele den del af Las Palmas, hvor vi var, mistede vand i to dage. Det var ret irriterende, men sidst på dagen i går kunne vi endelig fylde tankene, men desværre er vandet meget kloreret her, så kaffen og teen smager ikke helt så godt, men drikkevand køber vi jo på flasker.
Nok for nu. Vi er nu på vej mod Punta des mas Palomas, og gi regner med at tage til Pacito Blanco nogle få mil derfra, og så måske videre til Puerto de Mogan.
Troels
30 oktober 2005
I dag tog jeg Jørgen og Jørn med ud på en tur i bilen. Vi ville egentlig bare køre til Puerto de Mogan og gå lidt rundt, men det endte faktisk med en tur så tæt på kysten som muligt hele øen rundt. Det var både hyggeligt og spændende. Der er nogle fantastiske udsigtspunkter på den vestlige side af øen, hvor der er mange hundrede meter næsten direkte ned til vandoverfladen. Vi var først tilbage efter kl. 16, og så kørte Dirk, Lasse, Jørn og jeg til en lille strand ganske nær marinaen – Jørn kendte den faktisk fra et besøg for 20 år siden, som han dog havde glemt alt om. Da jeg hentede ham i lufthavnen, sagde han, at han aldrig havde været på øen før 🙂 Playa de Pasito Bea viste sig at være en dejlig lille strand uden for mange mennesker og med plads til både at spille fodbold og volleyball og surfe med og uden bræt. I morgen henter jeg Peter Linnet lige inden midnat, og så dukker Mads og Max op kl. 1640 i overmorgen, og så er vi fuldtallige – det vil sige med undtagelse af AC – vores tidligere ven, som han konsekvent benævnes om bord, efter at han har valgt ikke at fejre sin fødselsdag sammen med resten af besætningen. Men vi regner med at se ham d. 15 november – mon vi overhovedet kan kende ham igen? Troels
31. oktober 2005
Så er vi i gang med den første del af provianteringen, og nu føler vi, at vi næsten er på vej. Dirk har færdiggjort regnskabet for den første del af turen, og har har stillet det meget flot op. Vi har i gennemsnit brugt godt 80 kr. om dagen pr. person, så det ligger fint inden for det, vi har budgetteret med.
1. november 2005
Efter en frygtelig nat, hvor fortøjningslinerne har knaget og braget på grund af meget uroligt vand i havnen, tog Lasse, Jørn og skipper tog til Eurospar nær Playa Ingles og købte endnu en gang ret vildt ind. Nu er stuvepladsen ved at være opbrugt, men i morgen tager vi ud for at købe frisk frugt og grønt samt nogle hundrede liter drikkevand på flasker. Skipper hentede Mads og Max i lufthavnen og besætningen til Cap Verde er nu endelig samlet. Ud over de to sidstankomne er vi så Lasse, Linne, Mia, Dirk, Jørgen Olesen, Jørn Enggard og Peter Linnet samt skipper, Troels.