Sejlskift, hvaler, social rang og kællingesløjfer
Det har som overskriften antyder været et meget begivenhedsrigt døgn.
I går morges startede med lidt for lidt vind, så der var atter basis for lidt motorsejlads. I lidt diset vejr nåede vi om formiddagen til Ile d’Oussant, som er en ø ud for Bretagnes vestspids og dermed Frankrigs vestligste punkt. Der var meget smukt med et fantastisk fyrtårn tilsyneladende placeret midt i vandet, men det mest fantastiske var nu strømmen i løbet mellem Ile d’Ouessant og fastlandet. Vores hastighed gennem vandet lå på godt fem knob, men farten over grunden nåede op på 13. Der var nogle spektakulære strømhvirvler, som Roselina dog forcerede uden problemer, men det lignede lidt white water rafting i en 62 fods kajak. Pludselig holdt det op, og vi var nået ud i berygtede Biscayen.
I en let brise og flot sol satte vi kursen lidt ud mod vest. Om formiddagen underviste skipper en del af besætningen, nærmere betegnet Mia, i knob og stik for begyndere eller rettere sagt i kunsten at udføre en korrekt sløjfe på et par Kawasaki-sko. Det er jo en af skippers gamle kæpheste, som han tidligere har skrevet en mindre afhandling om. Kig evt. på nettet på Social rang og Kællingesløjfer.
Vi har i det forløbne halvandet døgn haft meget sjov ud af vinden, og vi har nået utrolig mange sejlskift og rebninger. De som kender Roselina vil vide, at hendes krydsegenskaber desværre ikke helt står mål med hendes smukke linier, og det kræver virkelig tålmodighed at krydse sig over Biscayen, og hele første døgn gik faktisk på den måde, men i skrivende stund er vinden da skiftet.
I går eftermiddags råbte Lasse pludselig, at han havde set en stor fisk. Stor var den, men det var nu ingen fisk, men den første delfin ud af en hel flok. Besætningens euforiske råb fik også skipper på dæk, og det var vist heldigt nok, for alle løb op mod fordækket, og ingen havde tid til at passe rattet 🙂 De smukke dyr blev længe og legede med og omkring båden, og Lasse lånte Dirks digitalkamera og tog en masse billeder, eller det vil sige, han stillede skarpt mange gange, men fik ikke trykket længe nok på udløseren, så resultatet var desværre nul billeder.
I nat så Dirk og AC delfiner igen, og under et af de utallige sejlskift, denne gang lidt efter solopgang, spottede skipper et par grindehvaler ganske tæt på båden.
I formiddags var der bid på vores fiskeudstyr for første gang, men fisken blev desværre ikke siddende. Men så endelig lidt over middag var der gevinst. En flot tun på over 3 kg, og senere på eftermiddagen fangede vi én mere af samme slags, dog lidt mindre. Mange tak til Liz og Harald fra S/Y Mega Dream for den grønne “squid” (en slags blink), som de gav os i afsejlingsgave. Skipper tilberedte tunen som steaks med ingefær og høstede stor ros. Rosen gik dog ikke retur, for efter maden holdt skipper en lille “stram-op”-tale for besætningen. Han var ikke helt tilfreds med indsatsen på en lang række områder, så det er desværre nødvendigt at indføre lidt strammere regler. Reglerne og besætningens kommentarer følger ved en senere lejlighed.
Nok for denne gang, vi er kun omtrent halvvejs over Biscayen, så vi når desværre nok ikke Portugal inden weekenden er forbi. Hvis der forresten er nogen, der har lyst til en lille sejlerferie, er der jo i teorien plads fra Portugal og til Gran Canaria, hvor vi jo blandt andet har planer om at besøge La Santa Sport på Lanzarote, medens AC lakerer på dæk. Når jeg skriver “i teorien” er det fordi, at det har vist sig, at der lige netop er plads til 6 personer på Roselina. Det er i hvert fald lykkedes for os 6 at fylde hele båden, så det bliver spændende at få plads til 5 mere over Atlanten 🙂 Nå, spøg til side, vi glæder os nu til at se de nye gaster på Gran Canaria d. 1 november.
Troels