Påskesøndag d. 16/4
Gitte og Carsten stod tidligt op for at opleve en lokal gudstjeneste. Allerede ved syvtiden startede det. Da de kom tilbage flere timer senere, var der stadig folk, der sov. Men det havde vist virkelig været en oplevelse.
Kristine og Henrik havde dog også været rimeligt tidligt oppe, de havde i hvert fald pakket færdig og var klar til afgang flere timer, før taxaen skulle dukke op. De tager en uge til Montserrat for at dykke, men de får forhåbentlig også lejlighed til at opleve vulkanen, som jo er ret aktiv lige nu. Vi ønsker dem i hvert fald alt det bedste fremover. Som tidligere skrevet var de jo efter eget udsagn ikke kærester, da de kom om bord, og hvis vi havde vidst det, var det jo ikke sikkert, at vi havde placeret dem i en dobbeltkøje sammen. Vi vil nu ikke tage hele æren, de havde nok fundet sammen alligevel, men vi håber da på at blive inviteret til forlovelsesfesten 🙂
Da vi sad udenfor i går på the Mad Mongoose er Jesper igen blevet stukket af mange af de lokale mosquitos, og det kan han altså ikke tåle. Han har fået en kraftig allergisk reaktion igen, og desuden er hans fødder meget hævet. Fra besætningen kommer der forskellige forslag, såsom afskæring af ben under knæet, begravelse til søs osv., men han er tilsyneladende ikke interesseret i hjælp.
Mandag d. 17/4
Det er godt nok stadig helligdag, men når vi nu ligger ved dok, er der lige nogle ting at gøre. Vi skal have vand på tankene, og salonen skal udsættes for en gennemgribende oprydning og rengøring. Men alle gav en hånd med, og ved 12-tiden var båden klar. Først ville folk dog lige checke mail og luske lidt rundt, men vi aftalte at forlade dokken kl. 1400. Skipper tog ind for at betale for opholdet og gjorde klar til afgang. Der var nu kun Jesper om bord, så lidt senere kom Carsten og Gitte, men da klokken var et godt stykke efter afsejlingstidspunkt, ku’ vi ikke vente længere, da der var andre, der skulle til at fortøje. Så Dirk og Sigurd blev agterudsejlet. De nåede dog ned til kajen, inden vi var ude af havnen, så Carsten sejlede ind og hentede dem. Så gik turen over i Falmouth Harbour.
Egentlig var det meningen, at vi skulle ud for at øve lidt kapsejlads, men det er blevet sent, og der er næsten ingen vind. Desuden er vi vist ved at blive enige om, at vi ikke deltager i kapsejladsen med Roselina. Vi ankrer op ud for Pigeon Beach. Her er sandbund med søgræs, og vores anker gider slet ikke at holde fast i den slags. Vi prøver nogle gange, men skipper er stadig ikke helt tilfreds. Et dyk på ankret viser også, at det ligger på siden og kun har gravet sig halvt ned. Men vi ligger på kun 2,5 m vand og har rigeligt med kæde ude, så vi skal nok blive her.
Lige inden solnedgang tog Carsten og skipper ind på standen for at spille strandtennis og kigge os lidt omkring. Der er fest for de lokale i dag, og der er gang i musik og madboder. Tilbage på båden havde vi stadig fornøjelse af musikken, men det gjorde nu ikke noget, at de endelig stoppede ved 22-tiden.
Tirsdag d. 18/4
Besætningen blev sejlet ind ved 10-tiden for at tage bussen til St. John’s, som er Antiguas hovedstad. Det er ikke ligefrem nogen storby, men man kan nu godt få det meste af en dag til at gå med sightseeing og lidt shopping. Skipper nød tiden alene på båden og fik ordnet nogle småprojekter. Sidst på dagen blev besætningen så hentet ad et par omgange. Efter maden blev kortene atter hevet frem. Dirk, Gitte, Carsten og Sigurd spiller ”pizza-whist”. De spiller 10-øres-whist, hvor man kun kan tabe, og når der er nok i puljen, skal de så ud spise pizza sammen. Jesper og skipper gider ikke den slags. Det er desværre ikke blevet bedre med Jespers fødder, og han har forsøgt at få ændret sin billet, så han kan komme lidt tidligere hjem. Det kan ikke umiddelbart lade sig gøre, men han kan møde op i lufthavnen og muligvis komme med.
Onsdag d. 19/4
Efter lidt arbejde på båden om formiddagen tog Jesper, Dirk og Sigurd med skipper ind for at leje bil. Jesper havde besluttet sig for at prøve at komme med flyet i dag, så først gik turen til immigrationsmyndighederne. Her blev han i hvert fald slettet af crew-listen, så det var da en begyndelse. Vi havde glemt frokost, så Jesper og skipper købte ”meat-patties” ved bageriet bag museet i Nelson’s Dockyard. Her er fantastisk hyggeligt at sidde og nyde maden og drikke en ”Ting”, som er en utrolig velsmagende grape-frugt-sodavand. Omgivelserne er helt fantastiske med gamle mure og en blandet beplantning af tropiske træer og grønne planter, hvoraf mange benyttes som stueplanter i Danmark. Der kommer forskellige små spurvelignende fugle og tigger ved bordet, og når man lægger krummer ud, kommer de helt tæt på. Ja, fugleinfluenzaen er heldigvis ikke nået til Caraibien endnu, for det er virkelig en skøn oplevelse.
Vi lejede os en Toyota, og så gik turen mod Half Moon Bay. På vejen blev vi dog nødt til at fylde benzin på. Da vi nåede tankstationen, begyndte det at regne, og det blev ret vildt. Det var lige pludselig slet ikke vejr til strandtur, men det så nu lidt lysere ud ude over vandet, så vi kørte af sted. Regnen holdt snart op, men det var nu stadig lidt overskyet, og på grund af det ustadige vejr, var der ikke nogen særlig gode bølger til body-surfing, så vi kiggede bare lidt på stranden og kørte så tilbage. Da vi nærmede os stedet med tankstationen regnede det igen, og nu lignede vejsiderne små floder. Det var virkelig et tropisk regnskyl af dimensioner, og de er ellers sjældne på denne årstid. Efter nogle få kilometers kørsel var vejen atter helt tør. Vi kørte så via St. John’s ud til Dickenson Bay. Her fandt vi et sted, hvor de solgte fish n’ chips, men vi valgte dog at nyde henholdsvis øl og vand, som Jesper gav. Senere forsøgte vi at komme ind på Sunsails resort på den nordlige del af øen. Der var dog lukket for folk udefra, så vi kørte videre. Snart nåede vi lufthavnen. Klokken var kun 17, og Jesper ville først vide noget kl. 18, så Dirk, Sigurd og skipper tog til Epicurian, øens største supermarked, for at købe ind. Efter en time vendte vi så tilbage. Jesper sagde, at han var meget sikker på at komme med, så vi sagde farvel, og god tur, og tak for denne gang, og held og lykke, og vi ses, og så kørte vi tilbage til English Harbour, som vi nåede lige til kl. 1900, hvor vi havde aftale med Gitte og Carsten om at blive hentet.
Torsdag d. 20/4
Forholdsvis tidligt op for vi skal have noget ud af dagen. Ind til bilen og så af sted. Først gik turen vestpå gennem regnskoven, som ikke er nogen helt ægte regnskov her på Antigua, men det er nu ret flot alligevel. Da vi nåede øens sydvestligste hjørne drejede vi mod nord og kom snart til Darkwood Beach. Antigua er jo berømt for sine 365 strande, altså én til hver dag i året, og Darkwood Beach er en af de allersmukkeste. Den ligger på en tange foran en saltvandssø. Sandet er meget lyst her, og i det hele taget er lyset her helt fantastisk. Vandet lyser op i alle nuancer fra lyseblå på lavvandede områder med sand over til brune og grønlige farver over korallerne, som beskytter stranden. Vi kastede os ud i bølgerne og nød virkelig de fantastiske omgivelser. Efter den forfriskende morgendukkert kørte vi til Jolly Harbour. Det er et marinakompleks, der ud over marinaen bl.a. omfatter bådværft, butikscenter, restauranter, kasino, golfbane og en lang række boliger med egen dok. Først kørte vi til værftsområdet, hvor der er en skibsudstyrsforretning kaldet Budget Marine. Vores VHF, som ikke virker, er købt hos det samme firmas afdeling i Grenada, så vi vil prøve at få den repareret. Den rigtige person var desværre ikke til stede, så vi måtte blot aflevere den. Så kørte vi hen til marinaen, hvor skipper selvfølgelig lige skulle gå en runde for at kigge på både. Det interesserede dog ikke Dirk og Sigurd synderligt. Helt færdige efter det hårde program fandt de en bænk og slappede af. Så tog vi på indkøb i Epicurians Jolly-Harbour-afdeling. Vi besluttede os så for en lille tur til St. John’s for at spise frokost på en lokal roti-bar. En roti er slags stor pandekage, der kunstfærdigt vikles om en karryret. Det er ret lækkert og en virkelig populær frokostret på disse kanter.
Efter en lille tur rundt i byen gik vi tilbage til bilen, som vi havde stillet nær det lokale grøntsagsmarked. Det besøgte vi dog lige først. Tilbage ved bilen opdagede vi, at den havde fået en skade. Det højre baglys var smadret, og der var kommet en ridse i kofangeren. Surt, surt. Så tilbage for at aflevere bilen. 500 EC$ lød dommen på. Endnu mere surt.
Gitte og Carsten havde tilbragt eftermiddagen med et PADI minidykkerkursus. Det var gået fint, selv om de ikke var ret imponeret over dykkerinstruktøren, som vist følte sig lidt hævet over det arbejde, som han havde.
Fredag d. 21/4
Dirk blev sejlet tidligt ind for at snakke med besætningen på Sincerity om en plads om bord under kapsejladsen. Det lykkedes for ham, så nu skal han med ud og træne. På Roselina havde vi første parket til starten på ”single-handed” race, og det er ret imponerende med nogle skippere, der sejler ud alene med både over 70 fod. Desuden tog Ranger, som er en replika af en gammel Americas-Cup-vinder, der for resten blev apteret i Skagen, også ud for at træne til Classic Regatta. Desværre er det den eneste J-class båd, der stiller op, så ejeren af Ranger havde chartret Endeavour, en anden af de helt fantastiske sejlmaskiner, som også ligger her, men altså ikke stiller op i kapsejladsen, så besætningen kunne øve sig lidt. Han er vist en flink fyr, for det koster nok i omegnen af 25.000 US$ om dagen at leje Endeavour. Men vi fik altså mulighed for at nyde synet af de to kæmper på vandet. Bådene er i omegnen af 135 fod, men har en helt fantastisk rig med en mastehøjde på over 50 m og en meget lang bom. Med den lette vind, vi har for tiden, sætter de fulde sejl, og det er virkelig imponerende at se de to sejlmaskiner skære sig gennem vandet på kryds.
Om aftenen tog vi ind til the Last Lemming, hvor der skulle være Mount-Gay-red-cap-party. En eksklusiv sejlerkasket med inskriptionen ”Antigua Classic Yacht Regatta 2006” fra vores yndlingsromleverandør er målet for vores anstrengelser. Og det er slet ikke så let. Hattene laves kun i et begrænset oplag, og det er kun denne ene aften, at de bliver udleveret. Kravet er, at man først køber tre billetter til tre romdrinks. Der er bare lang kø. Så skal man have vekslet billetterne til rom. Det sker et andet sted, og der er bare lang kø. Når man så har modtaget sine drinks, får man byttet sine tre billetter til en enkelt rød billet. Den kan man så endelig få vekslet til en hat. Ulempen er så, at man pludselig står med tre drinks og en hat i hænderne. Det er lidt ubehageligt, så man skynder sig jo at drikke noget. Der var flere, som forsøgte bare at få hattene uden at ville drikke nogen drinks, men den gik altså ikke. Tilfældigvis kom vi til at stå ved et bord, hvor der var én som satte mindst 15 drinks, som han ikke havde tænkt sig at drikke. Af ren medlidenhed med den stakkels unyttige alkohol mente vi jo, at hvis der kom lidt isterninger i, ville de nok kunne glide ned. Vi var dog rundhåndede nok til at dele ud til de omkringstående. Det gik fint med os andre, men Carsten kom vist til at snuppe en enkelt for meget og blev væk fra os. Da vi fandt ham igen, var den kasket, som han havde kæmpet så hårdt for, dog blevet væk fra ham. Ærgerligt.
Lørdag d. 22/4
Skipper havde sejlet Dirk tidligt hjem i går, og nu blev han så også sejlet tidligt ind til Sincerity. Skipper var ret glad over, at han ikke også skulle ud og sejle kapsejlads. Vejret så lidt grumset ud, og køjen fristede mere. Vi havde snakket om at tage ud og se starten, men der var ikke andre vågne, da klokken nærmede sig 1000, og desuden trak det op til regn, så projektet blev afblæst. Gitte og Carsten snakkede dog om at tage ud og se starten, da de endelig vågnede, men da var det altså ud på eftermiddagen, kapsejladsen var forbi, og de fleste deltagere var på vej ind.
Det blev i det hele taget en stille dag om bord. Dirk blev hentet, der blev lavet aftensmad, og kortene kom frem, og så var den dag gået.
Søndag d. 23/4
Dirk var tidligt oppe for at sætte de brød, som Gitte havde rørt dej sammen til i går, i ovnen. Skipper sejlede ham så ind til Sincerity. Vel tilbage duftede det dejligt af friskbagt brød om bord, uden at det dog fik de øvrige besætningsmedlemmer ud af køjen. Sigurd viste sig ved 0930-tiden. Lidt i 1000 tog han og skipper ud for at se starten på kapsejladsen. Vejret er blevet normalt igen, det vil sige, at der blæser en frisk vind, og der er atlanterhavsbølger, der svarer dertil. Det var ret spændende at ligge i dinghy’en ude mellem de mange fantastiske både, som kom på kryds og tværs, i dønninger på op til tre meter. Vi fik dog et par gode billeder af Dirk på Sincerity.
Skipper tog på en længere snorkletur ud til Bishop’s Reef, inden den stod på søndagsfrokost. Forleden dag havde vi fundet groft rugbrød, så det blev det ”store” kolde bord i Caraibien. Lige som ved Roseau på Dominica har vi her vores egen skildpadde, som dukker op stort set hver dag. Carsten mente selvfølgelig, at der skulle ses nærmere på dyret, men lige så snart han sprang i vandet, flygtede padden og er ikke set siden. Egentlig havde vi planlagt at tage til Shirley Heights, men energiniveauet hos de unge mennesker om bord er rimeligt lavt, så det bliver nok en anden søndag.