Roselina er indtaget. For rigtig at kunne få den ind under huden, har vi banket hynder, skilt køjer ad, vasket alt træværk af i kahytterne, talt madlageret op, tjekket rengøringsmidler, gennemgået daglige procedurer, etc etc. Vi har fundet to små blinde passagerer af nogle forkølede kakkerlakker, som ER døde nu. De boede i agterkahytten og mæskede sig med navigationsbøgernes bogrygge. Nu er vi flyttet ind.
Lad mig præsentere mig selv: Kirsten, jeg er den ene af de to piger ud af en besætning på ti, som påmønstrer i Panama. Jeg har kun sejlet i danske farvande og aldrig været søsyg, skipper trøstede mig med ved at sige: det hedder ikke, hvis du bliver søsyg, det hedder når..!
Indtil videre er det dejligt at blive vugget i søvn til bølgernes blide vuggen og skvulpen, især med snorkende mænd i hopetal omkring mig. En nat skulle jeg på toilet og prøvede på kun at vågne halvt ved blot at vove det halve øje. Jeg har ingen rutiner om skibet endnu, men klog af skade huskede jeg at træde et trin NED i maskinrummet og et OP i pantryet og samtidig bøje hovedet, ellers ville jeg føje endnu en bule til de forrige kæmpebuler. Efter endt toiletbesøg måtte jeg dog stadig bruge 100% ´s koncentration og rent bogstaveligt kigge ned i toiletkummen samtig med, at jeg pumpede de reglementerede 20 slag for at se, om ventilen var stillet rigtig, ELLERS – har man fortalt mig – når toilettet og skibet er løbet fuld af vand, vil vi alle vågne op i morgen tidlig og være druknede! Store blev begge øjne, da jeg der i mørket så et lysshow i WC-kummen. Morild havde forvildet sig derind! Ret fornøjet og henført vil jeg glæde mig til fremtidige natlige fyrværkerier.
I dag den 24. maj har vi fået tilsagn om at kunne gå gennem kanalen i morgen aften kl. 17.00 Panama tid, dvs. der skal lægges 7 timer til for at få dansk tid. Man kan følge skibet gennem kanalen ved at logge sig på www.pancanal.com Der skulle være et kamera i begge ender af kanalen, der følger skibene.
Vi glæder os alle til at komme videre og bruger ventetiden på praktiske gøremål. Der skal storprovianteres, lejes 4 stk 125 fod tovværk og påmonteres 10 plastikomviklede gamle bildæk til gennemsejlingen, watermaker klargøres til endelig brug, udskiftning af gasflasker, koordineres med officielle myndigheder og snakkes en masse om planlægningen af det hele. Det er vores allesammens hjem og liv for de næste måneder, der skal helst skulle falde i hak.
Jeg fornemmer forventningens glæde sprede sig på båden, vi finder ud af at tingene og jeg ved, vi bliver et fantastisk crew med alle vores forskelligheder.
Til sidst lovede jeg at skrive en stor hilsen fra Lars: hej små venner, vi sveder bravt, jeg ligger i Hjaltes køje og Roselina er ved at være klar til at gå gennem kanalen, det glæder vi os meget til. Der kommer brev, så snart jeg får tid. Hilsen Fatter.
Kirsten