Absolut fantastisk
Alt det man drømmer om at se, når man ligger og mudrer rundt hjemme i Øresund, er her – og det er her til overflod.
Hans, Gitte, Polle, Søren, Børge, Anne-Line og jeg (Mads) havde aftalt 3 dages dykning med et lokalt selskab. Vi havde heldigvis reserveret hjemmefra, for vi er i starten af højsæsonen og næsten alt er udsolgt.
Vi startede første dag på Enderby, en sunket vulkan lidt nord for øen Floreana. Vores check-ud dyk foregik blandt en koloni søløver, der meget nysgerrigt fulgte med i alt der foregik. Det bedste var, når de kunne få fat i en rebende, og man gad trække tov med dem. Det er utroligt, som de bevæger sig under vand, og man kan ikke andet end føle sig meget lidt elegant, når man prøver at følge trop med dem.
Under det første dyk startede vi i krateret af vulkanen, der nu er sandbund på ca. 20 meters dybde, hvorefter vi svømmede ud på ydersiden, der falder i det uendelige dybblå. Når man dykker på Galapagos, er det dyrelivet mere end planeterne, der gør det så fantastisk. Kombinationen af det kolde vand, som er ca. 22°C og de store dønninger gør, at bunden mest består af klipper og i dette tilfælde lava. Vi dykkede praktisk talt ned i hovedet på en stime galapagos-multer. Stimen var vel 20x10x5 meter og de svømmede så tæt som sardiner i en dåse. Når vi dykkede ind i selve stimen, flygtede de ikke, men omsluttede derimod en, så alt blev mørkt. På afstand lignede stimerne store bevægelige klipper. Da vi rundede et hjørne, hvor sandbunden stoppede og det begyndte at blive dybere, mødtes vi af en stime ret store barracudaer, der cirklede rundt i det blå. Pludselig kom så hajerne, et par hvidtippede revhajer og nogle Galapagoshajer, og i det fjerne nærmede 6 ørnerokker sig. Vi kom til overfladen igen, og var alle enige om, at det måske var det bedste dyk vi nogensinde havde haft.
Efter lidt solbadning og snorkling blandt søløverne fra før, var det tid til andet dyk, som burde have svært ved at overgå det første, men det gjorde det nu alligevel. Vi så alt fra første dyk, og derudover ca. 200 hajer og en mængde ørnerokker. På et tidspunkt havde jeg gennem masken øjenkontakt med 7 ørnerokker og 10 hajer. Vi sluttede så lige af med et par søløver, nogle skildpadder og en pilerokke.
Vi kom hjem fra første dags dykning med så mange sanseindtryk at det var umuligt at give dem videre og det er det egentlig stadig.
2. dagen gik til Gordon Rocks, som også er en gammel vulkan. Den ligger lidt øst for Santa Cruz, hvor vi ligger med båden. På Gordon skulle der være mulighed for at se hammerhajer, så vi var alle meget spændte. Selvom dønningerne ikke var specielt store, blev vi alligevel kastet 3-4 meter frem og tilbage i takt med dønningerne, når vi lå på 10 meter vand. Det var ret fysisk krævende og sigten var heller ikke så god som i går – ca. 10 – 15 meter.
Vi startede med at ligge med et godt greb om klipperne for at se, om vi kunne få øje på nogle forbipasserende hammerhajer, men der kom ingen, så vi begyndte at svømme rundt om vulkanen. På et tidspunkt passerede 5 ørnerokker over os. Det var lige til et postkort, hvor man kun ser deres silhuetter mod vandoverfladen som solen spiller på.
Vi havde set hvidtippede og sorttippede revhajer og Galapagos-hajer men stadig ingen hammerhajer, da dykkerguiden Pablo, pludselig peger ud i det blå. Vi når lige at se nogle svage silhuetter af noget der godt kunne være hammerhajer, men den var altså ikke helt hjemme endnu. Lidt senere får vi syn får sagen, da vi passeres af endnu et par stykker, hvor den ene svømmer blot et par meter under os. De var ikke så store, måske 2,5 meter.
På 2. dyk startede vi med at se et utal af havskildpadder. Næsten hver gang man lagde nakken tilbage kom der en svømmende over os. Pludselig i det blå så vi 5 store lyse silhuetter. De kom ikke rigtig tæt på, men vi var ikke i tvivl om at det var hammerhajer og at de var store, +3 meter gætter vi på. Måske meget godt, at de holdt sig på afstand. Jeg har vist glemt at nævne, at vi selvfølgelig også så de obligatoriske søløver, tun og barracudaer. Søren sluttede af med at se en søløve, der drillede nogle revhajer ved at svømme rundt om dem og nappe til deres finner, men han fik selvfølgelig ikke taget et par fotos.
På 3. dagen tog vil til North Seymour, der ligger nord for Santa Cruz. Første dyk tror jeg, at vi alle var lidt skuffede over. Vi så “kun” et par hajer og søløver. Til gengæld var der mere makroliv, og vi ledte med lys og lygte efter blæksprutter, dog uden held. Til gengæld så vi nøgensnegle i massevis – alle den samme art, grønne med sorte striber. Vi følte os lidt overforkælede da vi kom op, for dykket havde været fantastisk, og havde det været det første dyk på Galapagos, havde vi været euforiske, men nu havde vi jo lige haft 2 dage med uovertrufne dyk…
Til andet dyk sejlede vi lidt længere nordover, hvilket ville vise sig at skulle være en god ide, for stedet vrimlede med hvidtippede revhajer, som vi for de flestes vedkommende forstyrrede i deres middagssøvn. Vi sluttede af med at svømme ud i det blå, for at kigge efter større ting. Pludselig kom en stime meget store tun forbi, hvorefter turen sluttede helt fantastisk af, ved at 3 mantarokker passerede nogle meter under os ligesom vi havde dykket de maksimale 60 minutter.
Alt i alt må man sige, at vi har haft nogle fantastiske og uforglemmelige dage. Vi mangler godt nok stadig hvalhajen, men vi er jo heller ikke hjemme i Øresund endnu…
11.juni 2006
Mads
Se billeder her