Store og små oplevelser
Så sejler vi igen. Vi har ellers ligget en tre dage i hovedstaden Praia’s havn. Der var kun en tre, fire andre lystsejlere, men det er heller ikke ligefrem et sted, som anbefales særligt varmt i sejlerkredse.
Vi har nu haft det dejligt. Ankerpladsen var rimelig god, og der var også en god ponton nær en tankstation til at sejle ind til med gummibåden. Ulempen var, at der var langt til centrum, så vi valgte som oftest en stormskadet mole på den anden side af bugten. Det blev ind i mellem rigtigt spændende, for der manglede bla. fire trappetrin i træk på den rustne trappe, og dønningerne kunne blive ret store. Da vi først ankom for at tage til immigrationskontoret alle mand blev vi mødt af en talstærk horde af boat-boys, som ville hjælpe med at tage vores line og holde øje med gummibåden. Vi nåede næsten helt hen til pontonen for at fortøje, men den mest ivrige kastede sig ud fra klipperne for at hjælpe. Vi var jo ikke synderligt interesserede i den form for hjælp, og da slet ikke, da han hoppede op i gummibåden, da vi havde forladt den. Pludselig valgte han så at blive vores guide og førte os til immigrationen.
Da myndighedspersonerne de så os alle elleve besluttede de, at kontoret var lukket resten af dagen, så vi kunne komme igen dagen efter. Vi tilbragte så aftenen og natten om bord, og dagen efter tog skipper og Peter derind igen. Denne gang kom der en fyr ved navn Salomon og ville hjælpe. Og han viste sig faktisk at være en stor hjælp både med oversættelse og med at ordne praktiske ting, såsom at få kopieret vores pas. Han skaffede os også lynhurtigt en taxa, da vi skulle til havnepolitiet, og hele proceduren klarede vi på et par timer, og det er virkeligt godt gået 🙂 Salomon fik 5€ for ulejligheden, og virkede tilfreds, selv om vi efterlod ham på den anden side af bugten. Med formaliteterne klaret skulle storbyen selvfølgelig udforskes, så de fleste af os tog ind.
Centrum af Praia ligger på et plateau og benævnes simpelthen bare plateauet. Vi fandt hurtigt en restaurant, men vi er så mange, at det er svært at blive enige, så en del gik videre for at finde en billigere frokost. Os der blev, fik imidlertid en lækker lokal ret med kikærter grøntsager og kød. Så fandt vi en plads med en stor café med computere til internetadgang. Det er jo altid spændende at checke mail og lige se, hvordan det er gået med kommunalvalget, selv om indholdet af aviserne i Danmark godt kan være lidt svært at forholde sig helt seriøst til nogle gange. Bagefter tog vi på byens store grøntsagsmarked. Her er alt hvad hjertet begærer af friske grøntsager og frugt, og det er virkeligt dejligt efter lang tid uden ordentlige indkøbsmuligheder.
Bevæbnet med en masse poser tog vi så tilbage til båden for at tilberede aftensmad. Der kom pludselig et par flasker rødvin fra reserverne på bordet, så en flaske rom, og så én mer. Derefter gik det ud over skippers single malt whisky, og så var den yngre generation klar til bytur. Efter en del forhandling lykkedes det dem at besnakke AC til at samle dem op, når de ville hjem. Det havde de så først lyst til ved 4-5-tiden, og de kom tilbage på båden i et overordentligt godt humør, som vi jo heldigvis alle sammen fik glæde af.
Mens de unge lå brak, lykkedes det næste morgen at få færdiggjort monteringen af vores nye navigationsudstyr. Vi kan nu se alle relevante oplysninger omkring vind, fart, kurs osv. fra styrepositionen, og det er virkeligt lækkert. Desuden har vi monteret en ny GPS, så kortplotteren igen automatisk viser, hvor vi er. Vi fik også lavet to nye sejlpinde til den øverste del af storsejlet ud af de gamle, som var knækket og delamineret. Om eftermiddagen tog Mia, Lasse og skipper til et overraskende velassorteret supermarked. Her kunne vi få næsten alt, dog noget overraskende ikke løg og rom, som ellers ikke er svært at skaffe på disse kanter, men hylderne var ryddet.
Efter at vi var kommet ud med varerne var der igen en bytur, hvor vi snart mødte tre “ældre” herrer, Peter, Jørn og AC placeret ved et vandingssted. Linne spurgte noget overrasket, hvorfor AC ikke havde en øl i hånden. Svaret var ikke overraskende: “Jeg er lige på vej op for at hente en omgang mere”. Så gik vi hen for at checke mails igen. Mia og Mads stod for aftensmaden, og da vi først skulle spise ved otte-tiden blev vi på caféen. Efter mørkets frembrud begyndte to musikere at fremføre fado-musik udenfor. Vi satte os og drak ikke overraskende flere øl og nød musikken, selvom det nogle gange godt kan være lidt svært virkelig at nyde fado-musik, for den er noget præget af vemod, tungsind og savn.
Aftenens menu var hjemmelavede hamburgere, det var virkelig “fråderen”, som Dirk ville have sagt, men selvfølgelig startede det en diskussion omkring sundhedsværdien af burgere generelt og McDonalds især. Skipper, som jo i forvejen er noget “hellig”, når det kommer til fødevarer, er endnu værre for tiden, da han lige har afsluttet Thor Nørretranders’ bog “Menneskeføde”, og han kom med adskillige upassende stikpiller omkring besætningens vægt, som i hvert fald ikke er faldet 🙂 Bogen kan for øvrigt varmt anbefales, også for folk der ikke er overvægtige.
I dag tog Peter og skipper så ind for at checke ud, og endelig kan vi få afprøvet vores navigationsudstyr. Tilsyneladende virker alt perfekt, men nu er den lille mølle i bunden af skibet, som driver loggen groet fast, efter at vi har ligget stille så længe, men det må vi kigge på, når vi kommer til Tarrafal, hvor der er gode muligheder for at komme ud at svømme. Det er noget vi alle har savnet, for vi har fundet ud af, at vi klarer os fint med saltvandsbad, men ingen bad overhovedet er ikke så rart 🙂
Troels