Chaguaramas

Så er weekenden ved at være forbi. Normalt betyder det jo ikke så meget for os, hvilken ugedag det er, men vi er i gang med at få repareret en del ting og skal måske også ud og investere i både watermaker og ny påhængsmotor, og så er det jo irriterende, at alle holder lukket.

Fredagen var store arbejdsdag på båden for Preben og skipper, medens familien tog på udflugt. Dirk stod for madlavningen og serverede en lækker ovnbagt kylling, og vi nåede stort set at blive færdige med maden, da vi fik besøg. Tidligere på dagen havde skipper været inde for at forære Poul fra Pantafive vores gamle yachtflag, for han havde kun et lille dannebrog på hækken, og med hans holdning til den igangværende debat, var det tydeligt, at han ville være glad for at vise flaget på en lidt kraftigere måde. Ud over Poul havde vi inviteret skipper Troels (et belastet navn 🙂 med familie fra Splash 1, den trimaran vi havde mødt på Grenada. Vi fik en hyggelig aften i dækslysets skær og med rigeligt med rum punch både med og uden alkohol. (Preben kom til at ta’ af den forkerte, men den smagte tilsyneladende også godt). Troels havde tre døtre, som stort set var alderssvarende med Ida, Nanna og Sarah, og især Ida og Sofie havde stor fornøjelse af hinanden.

Kl. 8 næste morgen kom Poul forbi og kastede en toiletnøgle og et landstik over på vores båd. Han fik et visitkort, og vi kommer forhåbentlig til at høre fra ham, og møder ham måske i Panama igen. Han tager en rolig tur via Margarita og Los Roques i Venezuela, Cartagena i Colombia og San Blas Islands til kanalen. Han havde været så venlig at sørge for, at vi fik hans plads ved dokken hos Tropical Marine, og der var oven i købet betalt indtil søndag.

For at få lidt forandring sejlede vi dog først en lille tur på ca. 3 mil til Scotland Bay, som er en rigtig dejlig bugt med regnskov helt ned til vandkanten på nær ved et par meget små strande, som vi lagde os ud for. Vandet her er ikke så klart og mindre salt på grund af tilløbende vand fra regnskoven, men der var dejligt at bade, og snorklingen var også overraskende god. Selv så jeg en muræne og en barracuda, som var ubehagelig stor. De har ry for at kunne angribe mennesker, men denne her svømmede bare stille og roligt forbi, og efterhånden faldt min puls også 🙂 Efter frokost og endnu en svømmetur – det er nu rart, at det ikke er skidt at svømme efter maden mere – lettede vi så anker og sejlede den lille tur tilbage og ind til dokken.

Dirk og skipper besluttede sig for at tage ind for at lede efter lidt karnevalsstemning i byen. Det blev dog kun til et kristent karnevalsoptog – praise the Lord – som ikke rigtigt fangede os, en stor roti (lokal karryret pakket ind madpandekage) og en enkelt pilsner på et noget skummelt værtshus, før vi besluttede os for at tage tilbage. Port of Spain skal helst nydes inden solnedgang.

Søndag morgen tog fam. Jacobsen tidligt til byen for at opleve steel drum bands og børnekarneval. Dirk og skipper nød stilheden, hang bare ud og fik for første gang på turen set en DVD-film under dæk i ly for middagssolen.

Det var virkelig søndag, selv fuglene slapper tilsyneladende mere af. Jeg sad på agterdækket først på eftermiddagen da en pænt stor fugl kom og satte sig på vores søgelænder lige ved siden af mig, hvor den så sad og betragtede mig nysgerrigt. Senere, da jeg var under dæk, kom der en af de lokale ”solsorte” og satte sig i nedgangen og kiggede sig omkring. Den mest underlige fugl er dog genbobådens grønne papegøje, som lyder som en mellemting mellem en hunkat i løbetid og en operasangerinde med halskatar, når dens ”mor” er væk fra båden, men den bliver pænt og venter, om end ikke særligt tålmodigt, selv om den ikke er i bur.

Troels

Skriv et svar