Rejsebrev

Nyt år og nye gaster

Det er torsdag aften, og vi er ankret op ud for en rigtig lækker sandstrand med palmer nord for Charlestown, som er hovedbyen på Nevis.

Nytåret medførte selvfølgelig et lidt stramt program, især fordi vi aftenen inden besluttede at lave grillaften på stranden. Det blev en fugtig tur, selvom det ikke regnede, og alle hyggede sig voldsomt omkring både bord og bål med guitarsang og megen klog snak. Nytårsaften blev selvfølgelig alligevel fejret efter alle kunstens regler med mad og vin og skum kl. 24 og efterfølgende dans til den lyse morgen på den lokale klub Abracadabra, som klart kan anbefales, hvis man har den slags tendenser. Efter at have overstået nytårets strabadser fulgt af den obligatoriske søndagstur til Shirley Heights med et rigtigt godt steelband og lidt for dyr mad, var det endelig tid til at komme i bevægelse igen.

Read more

Stramme nissehuer (igen) og nye gaster

Så er julen endelig forbi på Roselina.

Det har været en hård december måned med alt for mange om bord. Om natten har man hørt lyden af træsko på dækket, og vi bruger jo ellers ikke sko om bord på skibet. Ind i mellem er der blevet set små menneskelignende skikkelser i røde dragter og med huer, og der er sket mærkelige ting om bord. Men nu er vi tilbage til virkeligheden. Efter jul dukkede der dog pludselig nogle nisser op. Skuffede var de, over ikke at ha’ fået gaver. De besluttede sig for at drukne sorgerne en sidste gang, og sikke de gik til opgaven. Boblevin i flaskevis lige fra morgenstunden fulgt op af lokal frugtjuice med andet end frugtsmag. Det var virkelig noget, der kunne få nissehuen til at stramme næste morgen, så mon ikke nisserne vælger at holde jul i Danmark næste gang.

Read more

24. december 2005
Så er det i hvert fald jul!

Og sikke der bliver julet. Lillejuleaftensjuleforberedelserne med kogning af risengrød endte i  en lille lillejuleaftensnissefest, og snart var nisserne atter i deres fineste nissetøj og på vej ud for at sprede juleglæde. En lille nissepige har været særlig aktiv på det seneste, da hun har fundet en direkte forbindelse til det land, hvor jesusbarnet blev født, og hun var så optaget af opgaven, at hun helt glemte at komme hjem til nisseskibet. Men det gør ikke noget, for der er jo nisser nok, og nu kan de jo bare komme og gå som de lyster.

Projektnisse AC havde selvfølgelig et juleaftensdagsprojekt – skibets flotte blanke træ skal være endnu mere flot og blankt. Og smukt og længe svang han penslen, men pludselig skete det, som nisserne ellers har drømt om, der kom nedbør – dog ikke i form af julesne, men tropisk regn, og en våd jul er altså ikke det samme som en hvid jul, og den stakkels projektnisse hang noget med nissetrynen, da den fine lak blev regnet på.

Ellers gik nissernes dag jo mest med forberedelserne til det store julenissemåltid. Nisser er jo meget til traditioner, men det er jo ikke alle traditioner, der er nemme at tage med over Atlanten, så nisserne må hele tiden finde på nye ting og måder at gøre ting på. Og en kalkunfugl er da næsten lige så god som en andefugl, og glaserede elefanthvidløg kan vel godt gå i stedet for rødkål. Men brunede kartofler fik de små nisser, og så ved nisser, at det er jul. Inden middagen mente nisserne nok, at der er visse ting, der er helt nødvendige. Så Nasselassenissen havde bagt vanillekranse – dog uden hul, men det kunne nisserne nu godt se bort fra, for de var så lækre, at nisserne lukkede øjnene, når de spiste dem.

For at sprede den afsluttende juleglæde havde nisserne besluttet at lave varm gløgg og servere den til forbipasserende. Uheldigvis blev gløggen så god, at da nisserne var færdige med at smage på den, var der ikke noget tilbage til andre, så denne gang blev juleglæden hos nisserne selv. Julemaden blev serveret under dæk, og sikke fine nisserne var i renvasket nissetøj med renskurede nisser inden i. Snart blev det dog så varmt, at nisserne måtte smide de fine nisseskjorter for også at kunne klare hovedretten. Fisk og fugl og ris a la mande med mandel blev det til – og for meget af det hele, så de små nissemaver var snart ved at sprænges.

Men yngstenisse Dovendirk skulle jo have gaver, og nisserne, som sådan har ønsket sig et fællesur, blev lidt kede, da de så, at yngstenissen fik et meget fint ur helt for sig selv. Totalt nederen, sagde mange nisser. Ingen gaver fik de selv, og så fik yngstenissen en for god gave. Skuffelsen og alt for meget nissemad førte så til, at det gik så galt, at den store julenissefest endte med at nisserne lå og flød rundt omkring på nisseskibet og sagde: Av min mave, av min mave, og snart sov de fleste nisser. Men det er også fint, for nisserne har jo fundet ud af, at julen først rigtigt kommer til Caraibien 1. juledag, hvor der skal drikkes boblevin fra morgenstunden, og sikke friske de små nisser bliver til julefesten.

Nu vil nisserne så takke af for denne gang. Langskægsskippernissen er reduceret til skippernisse efter en times hårdt arbejde med trimmeren. Natpissernisserne er reduceret til tre, og snart er der kun to tilbage, når Projektnisse AC tager af sted. Og hvad så med morgendruknisserne – ja, de fortsætter jo nok bare.

Men en ting er sikkert, nisserne sender alle de kærligste julehilsner og ønsker alle en helt forrygende jul.

Små bølger – Store bølger

Nu ligger nisserne så ved dok tæt op ad andre skibe – faktisk meget tæt, og det er jo lidt mærkeligt, når nisserne har været så meget alene på den store tur.

Og nisserne må jo nok indrømme, at selv om de altid har været overbevist om, at netop deres skib er det smukkeste af alle, kan de jo godt se, at der også er andre fine skibe. Men på de meget fine både er der vist slet ikke tid til at være nisse og lege og sprede juleglæde med al den pudsen og poleren, der foregår.

I dag var store legedag for fire nisser, som tog ud for at lege med bølger i Halvmånebugten, som vender ud mod det store hav, som nisserne har krydset. Nu har bølgerne jo leget med nisserne på hele turen over havet, så nu vil nisserne helt ned i bølgerne, hvor nisserne jo har en chance for at drille bølgerne og kilde dem og få dem til at grine.

Og det gik også meget godt for nisserne, og de fik drillet nogle af de små bølger, som gav dem fine rideture, mens de grinede højt, men så pludselig kom der nogle meget store bølger, som vist var blevet sure. Og da nisserne begyndte at lege med dem, tog de simpelthen bare nisserne og løftede dem højt, højt op i luften, og så smed bølgerne de stakkels nisser hårdt ned på havbunden. Av, av sagde de små nisser, men susede straks ud for at se, om der var bedre held næste gang.

Nisser er jo ikke særlig smarte, men ih hvor de glæder sig til i morgen.

Farvel til Sankt Peter

Endnu en dag, hvor nissehuen føles lidt stram fra morgenstunden. Men der er ikke noget at gøre, nisserne må af sted. De har endelig ved slesk tale og stor vedholdenhed fået lov til at sejle båden til dok. Så alle nisser kommer på dæk undtagen Lillelinnenissepigen, som vist var viklet helt ind i en spændende drøm.

Og så er julehumøret helt i top. Nisserne kan springe i land fra båden, og gøre lige hvad de vil. Og det er jo det, de unge nisser vil ha’. Men projektnisserne er også glade, nu er der mere plads på båden til at få ordnet ting, og straks har de fået sat telt over nissernes skib, så de hverken bliver våde eller forbrændte. Det er også lykkedes for nisserne at få lavet bøjlen i pantry’et, så de har noget at læne sig op ad, når nisseskibet gynger. Sankt Peternissen, som jo ellers ikke er kendt for at være tung i røven, kom til at læne sig lidt for meget, mens nisserne sejlede, og pludselig var bøjlen i sofaen med nissen oven på. Men nu er der blevet svejset og samlet, og alt er godt igen.

Og så er det jo dagen for den første afsked for nisseflokken. Sankt Peternissen skal hjem for at sprede juleglæde i Danmark. Han var dog ikke helt sikker på, at han var fuldstændig færdig med at sprede juleglæde i Caraibien, men af sted må han. Afskedsmiddagen fik nisserne jo overstået i går, så det blev bare til en enkelt farvelnisseøl på det nærmeste udskænkningssted (hensigtsmæssigt placeret lige ved siden af nisseskibet), og så tog tre nisser med ud for at vinke farvel til rejsenissen i den store fugl.

Nu med helgen

Atter en gang sejler nisserne om natten, og hvilken nat, der er både måne og stjerner og stjerneskud og Guadeloupe.

Men først havde nisserne dog lidt problemer. Da de sejlede ud fra de små øer, kom de til at sejle hen over en fiskebøje, og de små nisser må jo nok indrømme, at det vist er gået lidt ud over julehumøret hos den fisker på Guadeloupe, hvis line de fik i skruen. Det var for mørkt til at nisserne kunne se, hvor slemt det faktisk var, så de måtte bare skære linen over, og så vente til morgengry. Da de var kommet frem til Antigua hoppede Svenskernissen, som oven i købet havde fødselsdag lige som hans ven Langenissemads, i vandet, og hurtigt og elegant blev skruen befriet igen, og det var den virkelig glad for, og snart snurrede den igen, og alle nisserne var glade.

Nisserne ankrede op lige ved siden af et dejligt rev, hvor de igen kunne kigge på fisk under vandet.

Langsskægsskippernissen tog atter en gang Næsten Sankt Peter med ind til immigrationsmyndighederne, og atter en gang fik nisserne lov til at komme i land og sprede juleglæde, der var dog det lille minus, at nisserne ikke kunne få plads ved dokken, så de bare lige kunne hoppe i land, og det er ærgerligt, for så bliver der bare spredt mindre af det gode julehumør.

Sankt Peter gjorde et sidste – og viste det sig – afgørende forsøg på at opnå helgenkåring ved at servere boblevin for nisserne ved solnedgang. Og hvor blev nisserne glade, boblevin gør lige så godt i maven som risengrød, og da det nu var St. Peters sidste aften, er det OK med det nye navn, synes nisserne, som bestemt kommer til at savne ham, og det er ikke kun pga. slik og boblevin.

Efter et ikke særligt nisseagtigt afskeds- og fødselsdagsmåltid med en stor oksemørbrad tog nisserne i byen, og sikke sent det blev – særligt for en enkelt nissepige.

Antigua here we come

Nisserne sku’ tidligt op, altså rigtigt tidligt, altså om morgenen, og faktisk lykkedes det denne gang. Roselina var klar til afgang ved 7-tiden, og af sted gik det. At sejle på denne måde er lige noget nisserne kan li’. God vind, land i sigte hele tiden, morgensol, så er det jo nærmest en perfekt jul.

Inden 11 nåede nisserne så frem til ankerpladsen på Iles des Saintes, og straks ku’ nisserne li’ stedet. Omgående blev de fleste nisser fragtet ind for at sprede juleglæde, og snart fulgte bagtroppen, dog først efter at Langskægsskippernissen havde repareret vandpumpen i pantryet, så det nu ikke længere tager et par minutter for at få vand nok til en kop te.

Og rundt gik det på den lille ø. Natpissernisserne fandt snart en lille fin fransk restaurant, selvfølgelig med udsigt til bølgen blå, hvor de valgte at sprede juleglæde ved at købe en overdådig frokost, som vist også gav dem lidt glæde selv. Nogle nisser forsøgte at leje scootere for at komme hurtigere rundt, men nisserne var desværre for små, fik de at vide. Andre nisser tog på stranden, og på vejen var der både julegeder og julebukke. Projektnisserne er jo i gang med et stort projekt. Det lokale nisseøl skal checkes, overalt hvor de kommer frem. Og de går grundigt til værks, må man sige.

Ved solnedgang samledes nisseflokken på agterdækket til en lille sundowner. Dagens begivenheder blev diskuteret, og Nissejørn fik endelig de gaver, som han var blevet lovet på Atlanten, men de fleste tror nu alligevel ikke på, at han tør stille op på arbejde i den kortærmede T-shirt med teksten: To hell with work, let’s go to Barbados.

Og så af sted igen – Antigua here we come.