Tobago

Surf og karneval

Så kom vi endelig til Tobago efter en ret hård og besværlig sejlads. Om eftermiddagen var vi sejlet til Scotland Bay ikke langt fra Chaguaramas. Dirk foreslog, at vi rykkede bommen ud over siden, så vi kunne springe i fra den. Det var rigtigt sjovt, især da Dirk stod og skulle springe i og bare fortrød, at han havde fået den idé. Men det var rigtigt hyggeligt, og det er bare for fedt, at kunne springe i vandet fra båden, når man har ligget i marina i nogle dage. Troels fra Splash 1, som vi havde lagt os lige ved siden af, kom over med Sofie og Louise, som blev hos os og hyggede. Senere kom han over igen, denne gang med alle ingredienserne til en pina colada. Egentlig ville de have inviteret os over, men Lis, han kone, havde halsbetændelse, så han blev om bord på Roselina sammen med Sofie og Louise. Dirk miksede drinks, og de blev virkelig gode. Vi havde en hyggelig snak, og det var meget spændende at høre Troels fortælle om livet som guldgraver i Australien.

Read more

Tilbage på Grenada

– og endelig friskfanget fisk

d. 9/2. Dagen startede jo næsten som sædvanligt meget tidligt, og 0730 var der afgang fra Union Island, hvor vi checkede ud i går.

Natten havde ikke været helt uden dramatik, da vi ved 22-tiden pludselig stod på grund. Det er jo lidt irriterende, når man har lejet en fortøjningsbøje, at der ikke er plads til at svinge lidt. Heldigvis gik vinden snart atter mere i nord, og vi blev blæst ud på 6 m vand, hvor vi blev hele natten, mens vinden hylede i riggen.

Read more

Vulkaner og andre oplevelser fra logbogen

Montserrat, Guadeloupe, Antigua og videre

6. januar

Kl. 0700 lettes anker, og vi er på vej. Max og Dirk var oppe for at hjælpe med at få ankret op, og gik så til køjs igen. Det var ellers en fantastisk smuk morgen i læ af Nevis uden ret meget vind, så vi måtte gå for motor. Da vi kom fri af øen var vinden så meget i mod os, at vi fortsatte med motorerne, også efter at sejlene var sat, for ikke at komme så sent til Montserrat, at vi ikke ville kunne nå en vulkantur. Ulla, Rasmus og skipper tog rortørn, og vi sejlede tæt hen under kysten af Redonda, som er en slags selvudråbt kongedømme, men det er nu kun fugle der bor der.

Read more