Eventyr på havet…
Tobago Cays er et skønt sted, og det var det også for 20 år siden. Dengang lå vi 5-10 både i størrelsen 30-40 fod og en enkelt kæmpe – en Swan 65.
I dag ligger her over 50 både og vores 62 fod er ikke kæmpe, vi er bare almindeligt stor.
Ja, det lyder selvfølgelig underligt, men ikke desto mindre føles det sådan.
I mandags var ingen undtagelse. Vi sejlede fra Petit Martinique til Sandy Island.
Vi – ja det er skipper Hans og Lone, Dirk, Yu Linn (6 år), Li Li (2½), Petter, Gitte, Nanna (2½), Preben, Helle, Linn (2½), Ib og Jette.
Så kom vi endelig til Tobago efter en ret hård og besværlig sejlads. Om eftermiddagen var vi sejlet til Scotland Bay ikke langt fra Chaguaramas. Dirk foreslog, at vi rykkede bommen ud over siden, så vi kunne springe i fra den. Det var rigtigt sjovt, især da Dirk stod og skulle springe i og bare fortrød, at han havde fået den idé. Men det var rigtigt hyggeligt, og det er bare for fedt, at kunne springe i vandet fra båden, når man har ligget i marina i nogle dage. Troels fra Splash 1, som vi havde lagt os lige ved siden af, kom over med Sofie og Louise, som blev hos os og hyggede. Senere kom han over igen, denne gang med alle ingredienserne til en pina colada. Egentlig ville de have inviteret os over, men Lis, han kone, havde halsbetændelse, så han blev om bord på Roselina sammen med Sofie og Louise. Dirk miksede drinks, og de blev virkelig gode. Vi havde en hyggelig snak, og det var meget spændende at høre Troels fortælle om livet som guldgraver i Australien.
Så er weekenden ved at være forbi. Normalt betyder det jo ikke så meget for os, hvilken ugedag det er, men vi er i gang med at få repareret en del ting og skal måske også ud og investere i både watermaker og ny påhængsmotor, og så er det jo irriterende, at alle holder lukket.
Nu ligger vi for anker ud for Chaguaramas på Trinidad, som vi ankom til for to dage siden.
Vi har tilbragt den forgangne nat i vores helt egen bugt, Saga Cove, i Clarkes Court Bay ud for Hog Island på Grenadas sydkyst. Det er en meget fin ankerplads, som er åben for vinden, men helt beskyttet af rev.
d. 9/2. Dagen startede jo næsten som sædvanligt meget tidligt, og 0730 var der afgang fra Union Island, hvor vi checkede ud i går.
Natten havde ikke været helt uden dramatik, da vi ved 22-tiden pludselig stod på grund. Det er jo lidt irriterende, når man har lejet en fortøjningsbøje, at der ikke er plads til at svinge lidt. Heldigvis gik vinden snart atter mere i nord, og vi blev blæst ud på 6 m vand, hvor vi blev hele natten, mens vinden hylede i riggen.
Vi er nu på Tobago Cays, som er et helt fantastisk sted. Her er fem små øer omkranset af et hesteskoformet rev. Vi ligger for anker inden for revet med udsigt direkte ud over Atlanten. Til morgen var den en skøn solopgang, som de morgenduelige nød sammen med en kop te og hjemmebagt brød.
6. januar
Kl. 0700 lettes anker, og vi er på vej. Max og Dirk var oppe for at hjælpe med at få ankret op, og gik så til køjs igen. Det var ellers en fantastisk smuk morgen i læ af Nevis uden ret meget vind, så vi måtte gå for motor. Da vi kom fri af øen var vinden så meget i mod os, at vi fortsatte med motorerne, også efter at sejlene var sat, for ikke at komme så sent til Montserrat, at vi ikke ville kunne nå en vulkantur. Ulla, Rasmus og skipper tog rortørn, og vi sejlede tæt hen under kysten af Redonda, som er en slags selvudråbt kongedømme, men det er nu kun fugle der bor der.