Roselina løber af sted med 8-9 knob for fulde sejl med lidt slæk på skøderne.
Rejsebrev
På vej til Galapagos
Kryds og dukkeben
Nu har vi levet skråt og sejlet bidevind i en uge siden vi forlod Panama. Distancen fra Panama til Galapagos er 900 sømil, og det har vi allerede tilbagelagt. Der er stadig 380 sømil til Galapagos. Vi har været langt til havs og helt inde under den Colombianske og Ecuadorianske kyst. Roselina sejler godt, men kryds er absolut ikke hendes stærkeste side. Nu er vi kommet tæt på ækvator og begynder at få mere S-lig og SØ-lig vind, så vi langt om længe kan holde op mod Galapagos.
Min første nattevagt
Ja, så er vi ude i Stillehavet. Jeg sidder på min første nattevagt her i Stillehavet sammen med mine to vagt kammerater Anne-Line og Sigurd. Vejret er fint ca. 6 sekund meter fra nord nordvest. Det er en fin stjerneklar himmel, og livet er bare dejligt.
Kanalen
Børges beretning fra Panama
Kære Roselina ven!
De ti meter høje porte er ved at glide i bag os, Vi ligger som i en kæmpe vaskebalje med høje beton vægge, hvor nu enderne er lukket med kraftige porte. Der ville være begsort nat, hvis ikke det hele var illumineret som en fodboldbane til en landskamp. Alle lineholdere er på plads, der er kontakt til land, de lokale hjælpere har lagt linerne over pullerterne og strammet godt til. Nu sænker der sig en intens koncentreret stilhed over båden. En enlig koksgrå pelikan undersøger på stive vinger området for noget spiseligt. Det er som alle venter på dommerens fløjte.
En landkrabbe påmønstrer
Roselina er indtaget. For rigtig at kunne få den ind under huden, har vi banket hynder, skilt køjer ad, vasket alt træværk af i kahytterne, talt madlageret op, tjekket rengøringsmidler, gennemgået daglige procedurer, etc etc. Vi har fundet to små blinde passagerer af nogle forkølede kakkerlakker, som ER døde nu. De boede i agterkahytten og mæskede sig med navigationsbøgernes bogrygge. Nu er vi flyttet ind.
Colon
Nye gaster – og kanalprocedure
Fredag den 19. maj
Roselina og besætning ankommer om morgenen til Colon, efter et par dejlige dage på San Blas øerne. San Blas øerne er et meget smukt sted hvor man nemt kunne bruge mange måneder på at udforske de mange små øer med det klare vand og rige undervands liv.
Den nye skipper Polle og Kirsten kommer ned til båden om formiddagen efter nogle dage i Panama City og nogle uger i Costa Rica. Panama City er noget af heksekedel sammenlignet med Costa Rica.
Antigua – Panama
Logbog
onsdag d. 10/5
1800 Lettet anker i Little Bay; Montserrat sat storsejl og genua. Lader til forbrugsbatt. på stb. motor virker igen ikke
1900 Motorsejlads (bb motor 1100 rpm) under støvskyen fra vulkanen
2000 Endelig nok vind til at sejle. Vi sætter kursen lidt sydligt (ca. 225 magnetisk)
2100 Endelig mad, tak Dirk 🙂
Antigua Classic Yacht Regatta
Dirk’s oplevelser ombord på Sincerity
Vi ankom til Antigua i optaktsugen til Classic Yacht Regatta. Roselina skulle ikke deltage, da besætningen ikke var stor nok. Vi var 5 mand og skulle bruge 10, hvis det ikke skulle være alt for hårdt. Jeg ville gerne sejle med alligevel, så jeg skulle finde et skib at sejle med.
En uge mere på Antigua
Tirsdag d. 25/4
Skippers snak i går aftes om arbejde havde vist ikke gjort det store indtryk på besætningen, men ved 10-tiden var de da alle oppe. Efter morgenmad blev der så givet grundig instruktion i slibningens ædle kunst. Og sikke der blev slebet, og sikke fint det blev. Efter aftensmaden tog vi alle ind på Life Bar, hvor man ved køb af tre Mt. Gay drinks kunne få en T-shirt. Det lykkedes for os alle selv Sigurd, som ellers ikke drak alkohol, men han var så flink at købe til os andre 🙂
En uge på Antigua
Påskesøndag d. 16/4
Gitte og Carsten stod tidligt op for at opleve en lokal gudstjeneste. Allerede ved syvtiden startede det. Da de kom tilbage flere timer senere, var der stadig folk, der sov. Men det havde vist virkelig været en oplevelse.