Vi har været det tætteste du kommer på et “Cape Verde” paradis i dag. Stedet hedder Baia Do Tarrafal og ligger på samme ø som hovedstaden. Dagen blev brugt på volleyball og fodbold med de lokale, samt snorkeldykning (hvor vi så stimer af stribede, prikkede og gennemsigtige fisk), solbadning og selvfølgelig den obligatoriske vandretur i den lille by, som vi altid har, når vi ankommer til et nyt sted. Det skal også lige nævnes, at Max og Dirk var ude for at afprøve harpun geværet i dag, og fik 3 fisk!
Jeg må indrømme, at jeg ikke vidste meget om Cape Verde ø’erne før jeg tog hertil; udover at de var tidligere portugisiske kolonier, opstået af vulkaner og at den var forholdsvis uspoleret. Jeg har ikke fuldt forstået ø’erne endnu, for hver enkelt ø er vidt forskellig, og en ø har flere forskellige sider. Et godt eksempel er den ø, som vi er på nu. Praia (hovedstaden) ligger på denne ø, byen er utrolig livlig, ja næsten stressende og man hører 4-5 forskellige sprog i de smalle gader. Der var flere små markeder, og specielt et stort grønsagsmarked og et “alt muligt ragelses” marked var spændende at opleve. Hovedstaden er som alle andre hovedstæder i verden, dog lige en tand mindre. Den by, som vi ligger ved nu, er beliggende på samme ø som hovedstaden, men er meget mindre og MEGET mere afslappende. Her er dog også et marked, dog kun med 8-9 forskellige boder og størstedelen af dem sælger friske fisk. De fleste turister, som kommer her, er sejlere (hvilket 9 ud af 10 gange er franskmænd).
Hver lille by har en kirke, et torv, og mindst 3-4 barer (turisterne begyndt først at komme her tidligt i halvfemserne). Når vi går ture i byen oplever vi (for det meste) kun smil, og de “lokale” virker ikke påtrængende, som i så mange andre lande. Det har også kun været på “hoved turist øen” Sal, at vi har oplevet gadesælgere, som kom op til os hele tiden. Det var også øen hvorpå vi så flest hoteller, butikker, barer, restauranter etc.
Ellers så går dagene hurtigt, mindst 8-9 knob, og jeg bliver lige overrasket hver gang jeg hører dagens dato, for når man sejler fra den ene Cape Verde ø til den anden, betyder tid utroligt lidt. Det virket sjældent som om der er fortid og fremtid, men bare nutid. Skibets besætning er begyndt at komme ind i de daglige rutiner, selv om Roselina nogle gange kan virke lille med alle 11 besætningsmedlemmer ombord.
Vi tænker alle på jer i Danmark, når vi bader i det 26.5 grad varme azurblå vand eller sejler med perfekt vind og i solnedgang over til en ny vulkanø 🙂
Mads