Gosport, den 20. september 2005
En lille opdatering og takketale fra Portsmouth
Så er det vist tid til en lille opdatering.
Det er nu godt en uge siden, vi forlod Ebeltoft. Vi er ved at klargøre båden til afgang et par timer inden højvande, som indtræffer ved 1-tiden i nat.
Vi har tilbragt godt et døgn i Portsmouth eller rettere sagt Gosport, som ligger på den anden side af havnen. Her er gode skibsudstyrsforretninger og ganske rart, her er oven i købet også et rigtig godt, næsten sydlandsk vejr, men vi er jo grebet af rejsefeber. Så vi har blot lavet nogle få indkøb af udstyr og proviant, og så har AC og skipper også lige trukket Lasse op i stormasten for at skifte pæren i toplanternen. Det var forresten den sidste, så vi må se at få skaffet nogle nye. Men nu er vi altså ved at være klar.
I eftermiddags opdagede skipper, at en af vores fendere var ved at stikke af. Et forsøg på at fange den med lasso mislykkedes dog, så Lasse og skipper lånte – nå ja, vi stjal den vist faktisk – en lille gummibåd, hvori vi eftersatte og fangede den undvegne.
Efter at først Kirsten, og nu Helene er taget af sted er Mia blevet udnævnt til bådens mor, og hun har allerede kvitteret for udnævnelsen ved at bage lækre boller (med go’ hjælp fra Linne).
Vi har ligget i Gosport Marina – det er lidt dyrt, men faciliteterne er rigtig gode, og vi trængte jo både til bad og rent tøj efter turen fra Kielerkanalen. Det blev en lidt hård tur og noget af en ilddåb for besætningen med meget kraftig nordlig vind og meget høje søer. Dirk klarede sig rigtigt fint ude i forkahytten uden at blive syg, og allerede næste dag faldt vindstyrken og bølgehøjden og humøret voksede. Doverstrædet krydsede vi i magsvejr uden problemer, men det er nok ikke sjovt i møgvejr med dårlig sigt. Vi har motorsejlet en del på grund af manglende vind, og natten starter nok også med motorsejlads, da der næsten ingen vind er, men udsigten for vejret i den engelske kanal og Biscayen for de kommende dage ser nogenlunde ud – det ser i hvert fald ikke ud som om, vi får for meget vind igen.
Bådens nyinstallerede generator fungerer tilsyneladende OK, og det ser bestemt ud som om, den er helt nødvendig, for vindmøllen kan ikke følge med vores forbrug, selv når det blæser meget. Kortplotteren har vi også stor fornøjelse af. Vores nye vindinstrument er desværre blevet monteret ved kortbordet, hvor vi ikke har megen glæde af det.
Ellers fungerer alt om bord, og vi har det alle godt. Dog hænger skipper lidt med mulen, fordi hans kæreste er taget hjem.
Til sidst vil vi gerne sige mange tak til de folk, som hjalp under beddingsopholdet og med den senere klargøring. Det er fantastisk, at kunne tage af sted i et så smukt skib i en så god stand, og vi skal nok sørge for at bibeholde den høje standard.
Og så også en stor tak til dem, der hjalp til med forberedelserne til afsejlingsfesten og ikke mindst til dem, der dukkede op til festen.
Ups, det er jo ikke meningen, at det skal lyde som en Oscar-vinder-tale, men der skal jo også lyde en stor tak til de meget tålmodige sjæle, som kom for at sige farvel til os ved femtiden mandag eftermiddag. Da de fleste jo af gode grunde var gået hjem, da vi sejlede, kan det oplyses, at det faktisk stadig (lige netop) var mandag, da vi endelig kom af sted 🙂
Og menuen var i dag svinemørbrad i Gorgonzola-flødesovs med hvide kartofler og salat – stor tak til AC
Vi ses.
Mange kærlige sejlerhilsner fra Roselina, som nu jo er den hårde kerne, der skal til at krydse Biscayen:
Dirk, Linne, Lasse, Mia, AC og Troels