Ingen fisk på menukortet idag
Vi har haft en ret ubehagelig nat på Brava, hvor vi lå for anker med en trosse i land på kun 3,3 m dybde ifølge ekkoloddet. Vinden, som overraskende var sydvestlig, da vi lagde anker, gik over i sydøst, som er den side, som havnen er åben til. Skipper valgte en nattesøvn model “ekstra light”, og var oppe at checke flere gange, og dønningerne voksede. Efter morgengry blev det klart, at vi blev nødt til at stikke til havs og gå glip af Brava – totalt nederen! Denne gang var det Mia, der sagde det.
Nå, men vinden var dejlig kraftig, så det var fint at komme ud og sejle. Vi havde jo regnet med en ret hård sejlads tæt til vinden til São Vicente, og så var vinden – som sædvanlig – lige i røven. Vi gik øst om nogle ubeboede øer nord for Brava og riggede så spilerstagen til for at spile genuaen ud. Der var rigeligt med vind, så det gik fint deruda’. Efterhånden døde vinden dog mere og mere, og til sidst hang sejlene og slaskede, så ved 14-tiden rullede vi de to forsejl ind, og så var der dømt svømmetur på 4 km’s vand. Det er en fantastisk oplevelse at springe på hovedet i det dybblå ocean, men der er jo altid nogen, der skal komme med bemærkninger som “hvad er det der lige bag dig?” og “Cap Verde er jo kendt for at have mange hajer”. Da vi havde spilerstagen ude, gik vi snart i gang med at kaste os ud fra siden af båden på samme måde, som når Tarzan svinger sig i en lian – eller i hvert fald næsten samme måde. Det er virkelig skægt, og dønningerne var så kraftige, at man, når man holdt fast, kunne blive løftet et par meter ud af vandet og så tilbage med et plask. Nu har vi lige set en flok delfiner – vi har set større flokke, men ikke større delfiner. De bevæger sig lidt langsommere og springer ikke så meget, men de er virkelig imponerende.
Og så er der fisk. Dirk griber stangen og trækker ind. Det er en dorado igen, og den har nogle fantastisk smukke farver, når man kan se den i vandoverfladen. Dirk får den trukket helt ind, og da han skal til at svinge fisken ind over søgelænderet hopper den af – totalt nederen, igen. Skipper mente, at det betyder kvajebajere i Mindelo, mens andre foreslog ekstra opvasketjeneste.
Vi er startet med en ny vagtplan. AC har kørt på frihjul siden sin tilbagekomst, men nu er det slut. Den ekstra mand i vagten betyder, at der nu er 8 timers pause mellem hver vagt, men det er meningen, at der skal være fridøgn på turen over Atlanten, hvor den, der har frivagten, skal stå for de daglige opgaver i pantry’et – f. eks. checke frugt og grønt, skifte køleelementer i køleboksene, sikre, at der bliver lavet frokost og aftensmad og stå for den lette daglige rengøring og fjerne private genstande fra salonen. Så bliver der atter 7 timers pause mellem vagterne, som hver varer to timer. De to timer er opdelt, så man har første time sammen med ét besætningsmedlem og anden time sammen med et andet. Vagtholdene kan i princippet selv bestemme, hvor længe hver enkelt styrer, men normalt er en halv time pr. person et fornuftigt kompromis.
Aftenens menu var svinemørbrad krydret med estragon og serveret med bløde løg, linsecreme af grønne linser, smørdampet græskar og brune ris, og Dirk er i gang med opvasken.
Troels