…et l…. job 🙂
Det går jo ikke at grise i Caribien, så Jens Peter og Hans installerer holdingtank…..
…et l…. job 🙂
Det går jo ikke at grise i Caribien, så Jens Peter og Hans installerer holdingtank…..
Mandag d. 27/3
Så er skipper atter skiftet ud, og jeg (Troels) er tilbage efter et par uger i køleboks (Danmark i marts). Hvor er det skønt at komme tilbage til troperne og blive varmet igennem.
…til at tage hjem. Men det er kun rent praktisk. Roselina er helt klar til sin nye skipper og nye besætning. Vi skal pakke sammen, men det er hurtigt klaret. Mentalt er vi overhovedet ikke klar til at tage hjem endnu. Vi har haft pragtfulde 3½ uge med god sejlads, gode oplevelser og meget arbejde på skibet. Først nu er vi ovenpå og har styr på detaljerne – og så skal vi allerede hjem – suk!
Jack Sparrow kommer flintrende hen ad balkonen, kaster sig ned på broen og videre ud i tovværket på broens lastekraner. Han lander på forunderlig vis på piratskibet, som han stjæler og flygter ud af bugten med.
“Moooaaaa – raakkelaaaak!” citat Li Li.
“Uhhhhhh” citat unavngiven.
“BANG” skippers næve, der rammer en kakerlak i skallen.
“sviip” Preben, der tester fluesmækkeren på et kakerlakskjold.
Pragtfuld sejlads på bidevind for rebet storsejl og fok (genua III). Og om lidt sætter vi sikkert også mesanen.
Jeg vil fortælle lidt om Tobago Cays.
Det er præcis sådan et sted, jeg tænkte på, da jeg forstillede mig Caribien, inden jeg kom her over og så det med mine egne øjne. Og jeg er sikker på, det ikke kun er mig, der forstiller mig Caribien sådan.
Tobago Cays er et skønt sted, og det var det også for 20 år siden. Dengang lå vi 5-10 både i størrelsen 30-40 fod og en enkelt kæmpe – en Swan 65.
I dag ligger her over 50 både og vores 62 fod er ikke kæmpe, vi er bare almindeligt stor.
Ja, det lyder selvfølgelig underligt, men ikke desto mindre føles det sådan.