Påskesøndag d. 16/4
Gitte og Carsten stod tidligt op for at opleve en lokal gudstjeneste. Allerede ved syvtiden startede det. Da de kom tilbage flere timer senere, var der stadig folk, der sov. Men det havde vist virkelig været en oplevelse.
Påskesøndag d. 16/4
Gitte og Carsten stod tidligt op for at opleve en lokal gudstjeneste. Allerede ved syvtiden startede det. Da de kom tilbage flere timer senere, var der stadig folk, der sov. Men det havde vist virkelig været en oplevelse.
Tirsdag d. 11/4 – Iles des Saintes
I går aftes er Preben vist kommet lidt til skade med en finger, og på mystisk vis er det lykkedes ham at afsætte blodspor over hele båden, så det så lidt makabert ud, da skipper vågnede og gik sin morgenrunde.
Lørdag d. 8/4
Av, av, av. Det gør stadig ondt i benene, men vist også lidt i hovedet. Langsomt kom der liv på båden. Børnene sov meget længe, mens dem over 26 gjorde klar til en flodsejlads. Kl. blev 1000, men Jeffrey dukkede ikke op. Lidt senere sendte han en afløser, som sagde, at Jeff ikke havde det så godt. Af sted tog så Kristine, Henrik, Estrid, Jesper og Preben. De kom tilbage godt et par timer senere, og de havde været meget glade for turen op ad Indian River. Turen er ret kort, men man føler sig virkelig hensat til Amazonas eller i hvert fald noget der ligner. Og så var er der en bar øverst oppe ad flodløbet, hvor de havde en sikker kur mod tømmermænd, og Jesper købte straks en flaske.
Onsdag d. 5/4
Pancho kom tidligt og hentede Kristine og Henrik, som skulle ud og dykke. Ved titiden kom Pancho tilbage og hentede, Dirk, Gitte, Carsten, Jesper, Estrid og skipper sejlede os ind til dokken, hvor Corneil tog i mod os. Vi blev læsset ind i hans minibus. Sightseeingturen begyndte dog med et besøg på havnen i Roseau, hvor Customs & Immigration holder til. Det gik nemt og smertefrit, og snart var vi af sted.
Søndag d. 2/4-06
Det er søndag morgen, og der er virkelig søndagmorgenstemning. Ankerpladsen er helt stille, kun afbrudt af lidt dønninger fra passerende færger på ruten mellem Anse Mitan, hvor vi ligger, og Fort de France.
Kære Roselina-ven!
Tiden flyver af sted, og der er nu kun 1 måned til Roselina forlader Caraibien for at sejle til Panama og videre ud i Stillehavet.