Kanalen

Kanalen

Børges beretning fra Panama

Kære Roselina ven!

De ti meter høje porte er ved at glide i bag os, Vi ligger som i en kæmpe vaskebalje med høje beton vægge, hvor nu enderne er lukket med kraftige porte. Der ville være begsort nat, hvis ikke det hele var illumineret som en fodboldbane til en landskamp. Alle lineholdere er på plads, der er kontakt til land, de lokale hjælpere har lagt linerne over pullerterne og strammet godt til. Nu sænker der sig en intens koncentreret stilhed over båden. En enlig koksgrå pelikan undersøger på stive vinger området for noget spiseligt. Det er som alle venter på dommerens fløjte.

Read more

En landkrabbe påmønstrer

Roselina er indtaget. For rigtig at kunne få den ind under huden, har vi banket hynder, skilt køjer ad, vasket alt træværk af i kahytterne, talt madlageret op, tjekket rengøringsmidler, gennemgået daglige procedurer, etc etc. Vi har fundet to små blinde passagerer af nogle forkølede kakkerlakker, som ER døde nu. De boede i agterkahytten og mæskede sig med navigationsbøgernes bogrygge. Nu er vi flyttet ind.

Read more

Colon

Nye gaster – og kanalprocedure

Fredag den 19. maj

Roselina og besætning ankommer om morgenen til Colon, efter et par dejlige dage på San Blas øerne. San Blas øerne er et meget smukt sted hvor man nemt kunne bruge mange måneder på at udforske de mange små øer med det klare vand og rige undervands liv.

Den nye skipper Polle og Kirsten kommer ned til båden om formiddagen efter nogle dage i Panama City og nogle uger i Costa Rica. Panama City er noget af heksekedel sammenlignet med Costa Rica.

Read more

En uge mere på Antigua

Tirsdag d. 25/4

Skippers snak i går aftes om arbejde havde vist ikke gjort det store indtryk på besætningen, men ved 10-tiden var de da alle oppe. Efter morgenmad blev der så givet grundig instruktion i slibningens ædle kunst. Og sikke der blev slebet, og sikke fint det blev. Efter aftensmaden tog vi alle ind på Life Bar, hvor man ved køb af tre Mt. Gay drinks kunne få en T-shirt. Det lykkedes for os alle selv Sigurd, som ellers ikke drak alkohol, men han var så flink at købe til os andre 🙂

Read more