Store og små oplevelser
Så sejler vi igen. Vi har ellers ligget en tre dage i hovedstaden Praia’s havn. Der var kun en tre, fire andre lystsejlere, men det er heller ikke ligefrem et sted, som anbefales særligt varmt i sejlerkredse.
Så sejler vi igen. Vi har ellers ligget en tre dage i hovedstaden Praia’s havn. Der var kun en tre, fire andre lystsejlere, men det er heller ikke ligefrem et sted, som anbefales særligt varmt i sejlerkredse.
Klokken er lidt i elleve om aftenen. Vi er ud for Boavistas sydøstkyst. Vi nærmer os fuldmåne, og selv om det er lidt overskyet, er det meget lyst. Lasse og Dirk er på vagt. Der er ikke meget vind, men vi har lige rullet genuaen ud og stoppet motoren og går ca. 4 knob, da fiskehjulet går. FISK lyder råbet. Lasse, som er døset hen, vågner brat og griber stangen. Skipper kommer susende op nedefra og spænder bremsen på fiskehjulet, og Dirk drejer båden op i vinden. Lasse begynder at spole ind, og skipper griber handskerne og hjælper med at trække ind. Efter lidt besvær med at holde båden op i vinden, får vi endelig fisken tæt på båden, og vi kan se den glimte i månelyset. Den bliver trukket ind over rælingen, whaauu, den er stor. En yellow-fin-tuna på ca. 8 kg ligger og glinser i brønden i cockpittet. Linne er blevet vækket af postyret og henter vores Mag-lite, mens Lasse suser ned i pantry’et for at hente fiskekniven. Skipper slagter dyret, og efter at brønden er skyllet grundigt, fyldes tunen i pøsen, og den sættes ned i vasken, så alle får chancen for at beundre dyret, når de skal op på vagt.
Vi sejler nu for motor og mesan mod passaten – det er en ulige kamp.
I går forlod vi Sal for at tage til Boavista, inden AC skal dukke op. Da vi kom til ankerpladsen ved Sal Rei, viste det sig, at der var temmeligt uroligt. Da ankeret ikke ville gribe selv efter adskillige forsøg, besluttede vi, at sejle videre til Maio eller Santiago.
Lyckan av att læmna den turisttæta hamnen var total. Efter att ha sytt segel och skrubbat deck i fem dagar i den trista betong-tonade hamnen på Gran Canaria kændes det som en befrielse att glida ut mot øppet hav. Solen skiner och en lætt bris smeker våra bara øverkroppar akterifrån. Vi hissar de fem vind-giriga seglen tillsammans, vælorganiserat och effektivt efter två veckor till sjøss tillsammans. Sakta accelerar vi mot Atlantens sydliga horisont, och jag tror knappast att kænslan av blandad adrenalin och frihet kan forstarkas føræn var danska kapten hojtar till mig från cockpit “Va sigs, ska du ta over? “. Jag tassar pojkaktigt dit och grabbar tag i den bastanta mahogany-ratten och kænner kraften av rodret som stretar mot Atlantens mæktiga vågor. Jag kan inget annat an storle.
Atlanterhavet d. 7. nov. 2005 kl. 0330
Jørn og Linne er på vagt nu. Det er en dejlig lun nat, og både vind og sø har lagt sig lidt. I går passerede vi 20 grader nord 20 grader vest, og vandtemperaturen er nu oppe på 23,2 grader.
Fredag d. 4. nov. 2005
Efter tre uger på Gran Canaria trængte vi virkelig til luftforandring, og de nye besætningsmedlemmer virkede også meget opsat på at få gang i eventyret. Vi måtte opgive at sejle onsdag, da der var lidt tekniske problemer, men efter at båden var blevet grundigt rengjort, og de nye batterier var blevet monteret, fejrede vi sidste aften i Pasito “boring” Blanco med vin og hygge omkring bordet i salonen. Der er ved at være godt fyldt, når vi alle hænger ud.
20. oktober 2005
Det er torsdag morgen inden solopgang, og vi er på vej ud fra havnen i Las Palmas på Gran Canaria. Vi har ligget her siden i fredags og fået lavet en del reparationer på båden, bl.a. har Lasse været i mesanen igen for at skifte antennen til Inmarsatten, så vi er tilbage i cyberspace. Der er gode muligheder for at indkøbe bådudstyr her med flere skibsudstyrsforretninger tæt på. Vi har endnu ikke købt batterier, de er jo ret dyre, og vi er endnu ikke helt sikre på, hvordan set-uppet skal være.
Kun dem, som ikke har oplevet det lykkelige øjeblik vil tvivle på, at det er dét, vi er bestemt til.
Kære Roselina-ven!
Nu er det godt en måned siden, at Roselina forlod de danske farvande.
Roselina med besætningen AC, Linne, Mia, Lasse og Dirk samt skipper Troels har tilbagelagt over 2.500 sømil på turen til Gran Canaria. Undervejs har de besøgt Portsmouth, Lissabon, Porto Santo, Madeira og nu De canariske Øer, hvor de har været på Isla Graciosa, Lanzarote og Gran Canaria. Vejret har vist sig fra sin gode side og har for det meste sørget for god vind fra det rigtige hjørne. Sejladsen har været spændende og afvekslende, her er et par citater fra besætningens beretninger:
Vi ligger nu for anker ud for Isla Graciosa, som er en lille ø lige nordvest for Lanzarote. Det er en ø uden veje, som er virkelig dejlig, og i aften har vi har tilbragt et par timer i land. Der er ikke ligefrem gang i den her, men vi tog en six-pack med ind i gummibåden, gik en lille tur og fandt en tagterrasse på et rigtigt lækkert, men meget gammelt hus, der var til salg, og sad så og planlagde at købe huset og leve hver vinter på samme måde med udsigt over den lille marina.
Ellers har de seneste dage været præget af vores afstikker til Porto Santo og Madeira. Porto Santo er lidt et kapitel for sig, og I får lige Dirks version – fra hans dagbog – af det, der skete, da skipper valgte at blive på Roselina og lod besætningen smutte i land i gummibåden med formanende ord om at passe på brændingen.