Chaguaramas
Nu ligger vi for anker ud for Chaguaramas på Trinidad, som vi ankom til for to dage siden.
Nu ligger vi for anker ud for Chaguaramas på Trinidad, som vi ankom til for to dage siden.
Vi har tilbragt den forgangne nat i vores helt egen bugt, Saga Cove, i Clarkes Court Bay ud for Hog Island på Grenadas sydkyst. Det er en meget fin ankerplads, som er åben for vinden, men helt beskyttet af rev.
d. 9/2. Dagen startede jo næsten som sædvanligt meget tidligt, og 0730 var der afgang fra Union Island, hvor vi checkede ud i går.
Natten havde ikke været helt uden dramatik, da vi ved 22-tiden pludselig stod på grund. Det er jo lidt irriterende, når man har lejet en fortøjningsbøje, at der ikke er plads til at svinge lidt. Heldigvis gik vinden snart atter mere i nord, og vi blev blæst ud på 6 m vand, hvor vi blev hele natten, mens vinden hylede i riggen.
Vi er nu på Tobago Cays, som er et helt fantastisk sted. Her er fem små øer omkranset af et hesteskoformet rev. Vi ligger for anker inden for revet med udsigt direkte ud over Atlanten. Til morgen var den en skøn solopgang, som de morgenduelige nød sammen med en kop te og hjemmebagt brød.
Kære Roselina-ven!
Nu er det godt en måned siden, at Roselina kom til Caraibien efter en vellykket passage af Atlanten.
Det så en overgang ud til, at resterne af årets sidste hurricane Epsilon skulle krydse Roselina’s rute, men det skete heldigvis ikke. Så turen fra Cape Verde til Caraibien kan vist bedst betegnes som “magssejlads”.
6. januar
Kl. 0700 lettes anker, og vi er på vej. Max og Dirk var oppe for at hjælpe med at få ankret op, og gik så til køjs igen. Det var ellers en fantastisk smuk morgen i læ af Nevis uden ret meget vind, så vi måtte gå for motor. Da vi kom fri af øen var vinden så meget i mod os, at vi fortsatte med motorerne, også efter at sejlene var sat, for ikke at komme så sent til Montserrat, at vi ikke ville kunne nå en vulkantur. Ulla, Rasmus og skipper tog rortørn, og vi sejlede tæt hen under kysten af Redonda, som er en slags selvudråbt kongedømme, men det er nu kun fugle der bor der.
En gammel drøm gik i opfyldelse, da jeg 31. oktober 2005 steg om bord på Roselina, der på det tidspunkt lå i havn på Gran Canaria.
Det er torsdag aften, og vi er ankret op ud for en rigtig lækker sandstrand med palmer nord for Charlestown, som er hovedbyen på Nevis.
Nytåret medførte selvfølgelig et lidt stramt program, især fordi vi aftenen inden besluttede at lave grillaften på stranden. Det blev en fugtig tur, selvom det ikke regnede, og alle hyggede sig voldsomt omkring både bord og bål med guitarsang og megen klog snak. Nytårsaften blev selvfølgelig alligevel fejret efter alle kunstens regler med mad og vin og skum kl. 24 og efterfølgende dans til den lyse morgen på den lokale klub Abracadabra, som klart kan anbefales, hvis man har den slags tendenser. Efter at have overstået nytårets strabadser fulgt af den obligatoriske søndagstur til Shirley Heights med et rigtigt godt steelband og lidt for dyr mad, var det endelig tid til at komme i bevægelse igen.
Så er julen endelig forbi på Roselina.
Det har været en hård december måned med alt for mange om bord. Om natten har man hørt lyden af træsko på dækket, og vi bruger jo ellers ikke sko om bord på skibet. Ind i mellem er der blevet set små menneskelignende skikkelser i røde dragter og med huer, og der er sket mærkelige ting om bord. Men nu er vi tilbage til virkeligheden. Efter jul dukkede der dog pludselig nogle nisser op. Skuffede var de, over ikke at ha’ fået gaver. De besluttede sig for at drukne sorgerne en sidste gang, og sikke de gik til opgaven. Boblevin i flaskevis lige fra morgenstunden fulgt op af lokal frugtjuice med andet end frugtsmag. Det var virkelig noget, der kunne få nissehuen til at stramme næste morgen, så mon ikke nisserne vælger at holde jul i Danmark næste gang.
1. december
Det gode skib Roselina ligger i Mindelo med en besætning på 11 glade nisser, 1 langskægskippernisse, 4 natpissernisser og 6 morgendruknisser.
Glæden ombord skyldes, at nisserne har fået et tip om, at den perfekte jul ikke er langt borte. De skal kun lige over på den anden side af det store hav. I tusind år har de søgt efter den perfekte jul, men de har indtil nu ikke haft held med sig.
Flere kilo kanelsukker, ris og tørmælk til risengrød er kommet ombord, og efter de har fyldt alle tanke op med gløg, begiver de sig af sted på den farefulde færd. For at nå målet inden den 24. december bliver de nødt til at sejle den direkte vej, selvom de ved, at det er farligt, da det vrimler med nissepirater og store kæmpe risbjergsvulkaner, fyldt med flydende smør. På stambaren mødte nisserne 2 norske vikinger, og de gjorde alt for at overbevise dem om ikke at tage af sted, da de selv havde kæmpet derude i 40 dage, men nisserne var fast besluttet på at finde den perfekte jul!
2.000 sømil må de tilbagelægge, så de sætter genoaen og spiler fokken, og drøner derud af med 7 knob.
Følg med i næste afsnit og se, om de klarer strabadserne!!!