Dirk’s oplevelser ombord på Sincerity
Vi ankom til Antigua i optaktsugen til Classic Yacht Regatta. Roselina skulle ikke deltage, da besætningen ikke var stor nok. Vi var 5 mand og skulle bruge 10, hvis det ikke skulle være alt for hårdt. Jeg ville gerne sejle med alligevel, så jeg skulle finde et skib at sejle med.
Da vi var på Antigua mellem jul og nytår havde vi snakket men nogle nordmænd og en svensker fra en norsk båd, der hedder Sincerity. Båden er en ”Classic” ketch på 95 fod. Dem ville jeg spørge, jeg havde måske en chance, når jeg kendte dem lidt. Så jeg var nede fredag morgen og spørge om de manglede en mand, og jeg var heldig. De manglede én så jeg skulle komme tilbage kl. 10, hvor vi skulle ud for at træne. Kapsejladsen startede dagen efter, altså lørdag og varede i tre dag.
Træningsdagen var en lang dag, som startede med, at vi sejlede ud og satte sejl. Jeg blev sat på den opgave at styre skødet til kuttersejlet sammen men en anden. Det var svært i starten, men efter en del vendinger havde jeg godt fat i det jeg skulle gøre. Det fede ved dét var, at det foregik oppe på fordækket, lige under sejlet så jeg kunne hele tiden kigge op på tiklers’ene for at se, om sejlet stod godt nok. Vejret var godt den dag med masser af sol og vind mellem 8 og 10 m/sek.
Båden blev presset lidt, da det er kapsejlads, og der var to blokke i faldene til to af forsejlene, der sprang med en times mellemrum, så sejlene faldt ned i vandet. Det er lidt specielt, når man kommer ombord på en båd, hvor de sejler på engelsk, og nogle af ordne er lige så mærkelige som de danske, men det hjælper, at man ved, hvordan det hele virker. Senere på dagen skulle vi sætte det lille mesanstagsejl. Uheldigvis havde man glemt at fjerne en karabinhage fra sejlet, og da vi hev det forkert op, snoede det sig rundt, og karabinhagen hagede sig fast i det bageste at mesanen, og da folk ikke stoppede med at hive sejlet op, revnede mesanen fra enden til anden.
Da vi var på vej ind og lige havde pakket alle sejlene gik motoren ud, så vi skulle sætte sejl igen og træningsdagen varede en time ekstra. Men det hele var godt for noget, da vi kom ind og havde kvejlet alt tovværk op, pudset alt messing, vasket dækket og åbnet fyraftensøllene, fortalte skipperen, at han havde været tilfreds men dages resultat for, som han sagde ”hvad der sker i dag, sker ikke i morgen”. Og det er dér, det for alvor går i gang.
Næste dag var jeg om bord på Sincerity kl. 09:00. Det blæste ikke særlig meget, og det regnede helt vildt, men den kolde regn fik mig op over gårsdagens Mount Gay Rum red cap party, så det var jo godt nok.
Der gik lang tid, inden vi krydsede startlinien, og der var ikke så meget at lave. Jeg blev flyttet fra kuttersejlet over til bagstagene hvor jeg skulle stå for at flytte det luv bagstag fremad og fastgøre det til et af vanterne, det var et hårdt arbejde, når det er nogle store gamle træblokke, man skal flytte rundt på. Det tog mig meget af lørdagen at lære den rette teknik, så det ikke gik for langsomt og båden nåede at krænge for meget, for det er lidt ubehageligt at stå og klamre sig fast nede i læ side, når skibet er gået over på den anden halse og den krænger omkring 30 grader, og vandet sprøjter ind over siden. Det var nu ikke tilfældet den første dag, men det var godt, så jeg havde en blød start. Når vi ikke vendte eller bommede, havde jeg masser af tid til at kigge på de andre flotte klassiske både.
De sidste to sejladser passede jeg bagstagene, og jeg nåede at blive rigtig god og hurtig til det. Vi havde også mere vind de sidste dage, men ikke nok, for Sincerity er hurtigst i mere vind. Jeg fik at vide, at vi sejlede båden optimalt i forhold til vinden men der var ikke nok af den, og derfor blev vi sidst i vores gruppe, men Classic Yacht Regatta er mere en opvisning, hvor men sejler, hygger sig og viser båden frem.
Hver gang vi gik i havn havde vi en fra besætningen til at stå ude på bovsprydet og spille på sækkepibe. Jeg syntes også det var sjovt at prøve at sejle på en anden båd end Roselina. Det var også ret luksuriøst, når vi sejlede stod der tre kølebokse fyldt med drikkevarer, hvor man bare kunne tage for sig, og vi fik gode sandwichs til frokost. Jeg deltog også i skibets cocktailpartys efter sejladsen de to sidste dage med en masse snacks, gin og tonic, øl, vin og rom.
I de fire dag havde jeg en masse fede oplevelser, og jeg betalte ikke en doller for dem.
Hilsen Dirk
Se Sincerity her