Kære Roselina-ven!
Den 1. december startede Roselina’s juleeventyr.
Nu vil du nok mene, at eventyret har været igang siden den 12. september med afsejlingen fra Ebeltoft.
Men jordomsejlingens første oceanpassage startede igår aftes kl. 20 dansk tid med afsejling fra Mindelo på Cap Verde.
Næste stop er Barbados i Caraibien.
Passagen er på godt 2.000 sømil og vil vare ca. 2 uger.
Besætningen ombord på Roselina føler sig som del af et rigtigt juleeventyr (se hjemmesiden).
Og herhjemme kan vi hver dag glæde os til at åbne en låge i kalenderen, hvor vi kan følge Roselina’s rute over Atlanten.
Undervejs vil der også komme en kalendergave eller to – fx. en specificeret sejlplan for næste års sejlads i Stillehavet.
Med sejlerhilsen
S/Y Roselina