18. december 2005

Nu er det jul igen eller i hvert fald advent

Nisserne har haft en dejlig dag. Det lykkedes faktisk for alle nisser at stå forholdsvis tidligt op (inden 10) søndag morgen, og sammen tog de alle elleve i deres trofaste dinghy-dyr til en lille strand, der hedder Anse Chastanet.

Her var superlækre muligheder for at kigge på fisk og koraller under vandet, og det benyttede nisserne sig selvfølgelig af, men det mest fantastiske var vist, at der var Fernet Branca i baren på stranden, hvilket nogle ældre nisser mener er helt nødvendigt for at gå fra en OK jul til en perfekt jul. På stranden var der også gode muligheder for at lade den indre strandnisseløve komme til udtryk.

Om eftermiddagen delte nisserne sig i to flokke, og snart var de i gang med at sprede den sidste juleglæde rundt blandt vulkaner og værtshuse på St. Lucia. Lige efter solnedgang tog nisserne så af sted med kurs mod Dominica.

Endnu et juleeventyr venter.

Skriv et svar